fredag den 12. juli 2013

Morgenbrød fra Æblegaarden

På utallige opfordringer – her er den:

½ liter håndvarmt vand
1 spsk. honning
2 tsk. havsalt
25 gram gær
Rugmel og/eller grahamsmel
Kerner, - f.eks. boghvede, knækket hvede, hel spelt eller solsikkekerner.
Sigtet speltmel (hvedemel kan også bruges ...)
Lidt olivenolie

I et dejfad opløses honning og salt i ½ liter håndvarmt vand.
(Kog vandet og lad det afkøle, eller bland halvt kogende og halvt koldt vand – brug ikke lunkent vand fra kedel eller vandhane).

Gæren smuldres og røres i.

Rugmel/grahamsmel tilsættes lidt efter lidt og rørers med en dejkrog eller en stor grydeske til massen har konsistens som en tynd grød og kernerne tilsættes. Kom herefter sigtet speltmel i, lidt ad gangen, til dejen bliver svær at røre rundt. Herefter dækkes skålen med et fugtigt viskestykke og stilles til hævning på køkkenbordet i 1-12 timer. Jo længere jo bedre!

Efter hævetiden tilsættes yderligere speltmel til dejen ikke klistrer på fingrene og man kan forme den til boller. Form dejen til brød eller boller og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bollerne/brødet pensles med lidt olivenolie og større brød ridses med en kniv. Stilles til efter hævning ca. 20-30 minutter og bages i ca. 25 minutter i en 200 grader varm ovn.

I stedet for grahamsmel kan man med held bruge emmermel, eller kæmpedurum og i stedet for speltmel kan bruges almindelig hvedemel eller durum. Jo mørkere mel, jo tungere og mørkere brød - varier selv. Kernerne kan også varieres - prøv f.eks. med valnødder eller hasselnødder - gerne mange! - så bliver det et rigtig luksusbrød!.

2 kommentarer:

  1. Herligt at følge med i projektet. Jeg har lige søsat et lignenede - da vores have også står for en opdatering - og der er også en blog på vej om dette. God arbejdslyst, hilsen fra Joy

    SvarSlet
  2. Hej!

    Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage i Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.

    Findeopskrifter.dk er en søgemaskine, der samler de bedste danske madlavning blogs fra internettet.

    Flere hundrede blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.

    For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

    Hav en dejlig dag!

    Med venlig hilsen
    - Elin, Findeopskrifter.dk

    SvarSlet