torsdag den 16. april 2009

10 gode havebøger

Når jeg læser havebøger ser jeg først og fremmest på æstetikken. Faktisk har jeg (i det hele taget) et umætteligt behov for lækre billeder, godt design, stemning og inspiration. En god havebog skal sætte gang i mine følelser, min fantasi og min begejstring, så jeg får lyst til at løbe ud i haven og gå i gang med det samme – eller blive siddende i sofaen og drømme videre om, hvor skønt det skal blive.

I forbindelse med planlægningen af den nye forhave, har jeg trawlet indtil flere bibliotekers havesektioner igennem, for at finde inspiration og jeg må indrømme, at jeg synes der er langt mellem ”snapsene” … Langt de fleste havebøger har fokus på tekniske anvisninger, som så alligevel ikke er informative nok. Fem minutter efter, at jeg har lukket bogen, kan jeg alligevel ikke huske, hvordan det nu var jeg skulle beskære dén solbærbusk?
Det kan være udmærket med opslagsbøger (og dem bruger jeg da også) men de skal stadig være brugervenlige og æstetiske!









Det bedste eksempel jeg har fundet på dét er ”Politikens Store Havebog” skrevet af Jane Schul og Laila Sølager og udgivet i samarbejde med Det Danske Haveselskab, som både er meget praktisk, indbydende og anvendelig. Den kommer godt rundt om det hele både hvad angår anlæggelse og vedligeholdelse af forskellige typer af have. Og selvom den ikke decideret er økologisk har den mange gode anvisninger på jordforbedring, grøngødning m.v. Hvis jeg kun måtte have én havebog, skulle det nok være den …













Når det er sagt, må jeg straks (for en god ordens skyld) nævne min gode gamle bibel: ”Den selvforsynende have” af John Seymour, der som titlen antyder, primært handler om selvforsyning af frugt og grøntsager. Der er noget fundamentalt optimistisk ved tanken om, at kunne brødføde sig selv og sin familie ved hjælp af et lille stykke veldrevet have. Og selv om vores nuværende have (og også den nye forhave) primært er anlagt som ”rekreativt område” er bogen stadig en inspiration med sine nostalgiske tegninger og good-old-days anvisninger på alt fra podning af æbletræer til anvisninger på mindre husdyrhold. Og så elsker jeg de fine farveplancher med alverdens frugt og grønt, i begyndelsen af bogen!











En lidt mere moderne variant i samme genre, er Camilla Plum’s digre værk ”Grønt”, i to bind. Fordelen her er, at Camilla får alle afgrøderne med ind i køkkenet og giver anvisninger både på dyrkning og tilberedning. Bøgerne er grundlæggende lækre, humoristiske og sobre. Og så er de fyldt med masser af økologiske fra-jord-til-bord anvisninger, idéer og tips.













Bob Flowerdew (læg lige mærke til navnet!) som i øvrigt har skrevet flere bøger om økologisk havebrug, må helt sikkert også være inspireret af ”Den selvforsynende have”, som er en international klassiker. Med bogen ”Havetid – få mest ud af haven med mindst muligt arbejde” læner han sig stilmæssigt op ad den og giver masser af bud på, hvordan man kan få mere ud af sin have ved færre men velvalgte anstrengelser. Absolut et tema, der tiltaler mig. Men det kræver selvfølgelig, at man sætter sig ordentligt ind i hans metoder og gør man det, hvis man er af den dovne gartner type? Hmm … Æstetikken i bogen er af svingende kvalitet, men nogle af billederne er helt i top. Læg f.eks. mærke til billedet af orangeriet på side 68 – dér kunne jeg godt bo!













Det kunne jeg også i det fine drivhus bygget af gamle småsprossede vinduer, der er anvisning på i ”Gør det selv i haven”, udgivet af Politikens forlag i samarbejde med Det Danske Haveselskab og skrevet af Karina Demuth. Dette er en bog helt efter mit hjerte! Super indbydende, romantisk og lækker. Jeg får simpelthen lyst til at kravle ind i billederne og leve resten af mit liv dér. Samtidigt er anvisningerne virkeligt praktiske og til at gå til. Jeg får (i modsætning til mange andre bøger af samme type) fornemmelsen af at jeg godt kunne udføre projekterne i praksis og der er idéer der hverken koster mange penge eller meget tid, idéer der godt kunne udføres en lørdag eftermiddag, hvor vejret var fint og man lige fik lyst … Men drivhuset, jo det tager nok lidt længere!













Og apropos drivhus, så kommer jeg ikke uden om Claus Dalby, der er kendt for sit. Som en af landets ”for tiden haveguruer” har han skrevet en del forskellige have bøger og i øvrigt optræder flittigt i andre medier. Måske til en grad, hvor han er blevet en anelse overeksponeret?
Her kan man i hvert fald ikke klage over æstetikken – tværtimod, det bliver næsten for meget pynt og for lidt vildskab. Alligevel har jeg valgt at medtage ”Den levende have” her på listen, da jeg synes den giver et godt indtryk af den engelske cottage stil, som det ellers har været svært at finde bøger om. Og bogen har mange gode og anvendelige bud på hvad der skal til for at skabe en blomstrende frodighed.












Blomstrende frodighed er der også i Anne Just’s fine og poetiske lille bog ”Havens blå bog”, hvor hun præsenter en lang række blå blomster i ord, fotos og maleri. Hvis man som jeg kan lide blå blomster er den skøn som inspiration og den giver mange gode forslag til særligt smukke sorter og idéer til, hvordan man kan fremhæve det blå i haven året rundt.






 













Blomster er til gengæld ikke dét der er mest af i Stafford Cliff’s ”1000 idéer til haven”. Men hvis du søger inspiration til indgangspartier, hegn, buske, fliser, springvand, bænke og andre havemøbler, lysthuse, krukker, stensætninger og skulpturer i haven, er du kommet til det rette sted! Bogen er simpelthen spækket med tusindvis af billeder fra hele verden og er supervelegnet til at få sin tankegang på mere vidtløftige stier end seneste tilbud fra Silvan. I sidste ende er bogen dog mest brugbar til drømmerier.













Så går ”Design din have” af Birgitte Busch og Nina Ewald meget mere systematisk til værks. Måske endda lidt for systematisk. Bogen er pæn og ordentlig, velskrevet med brugbare anvisninger og nydelige fotos. Men jeg savner nogle skæve vinkler, noget mere vildskab og frodighed. Når jeg alligevel har valgt at tage bogen med her, er det fordi det simpelthen er den eneste bog jeg har kunnet finde, som ikke bare nogenlunde pædagogisk forklarer, men i det hele taget handler om, hvordan man anlægger en have fra bunden. Jeg ved ikke om jeg direkte blev klogere af den. Men den bekræftede i hvert fald, at jeg var på rette spor.














Der er straks meget mere vildskab og mærkelige krøllede idéer i Nina Ewald’s egen ”Haveglæder – indret haven med idéer og fantasi”. Alene billedet af bedet med havenisser på side 13 er hele bogen værd! Det er absolut både en bog til en stille stund i sofaen med en god kop kaffe – og til måske til at kaste sig ud i noget tosset, vildt og anderledes, næste gang man går en tur i haven. Den indbyder simpelthen til, at skabe stemningsfulde og personlige tableauer, små hyggelige hjørner og rare opholdsrum der giver os lyst til at tilbringe tid i haven. Og er det i sidste ende ikke det en god havebog skal kunne?

Dette er blot et lille udpluk af mange, mange, meget forskellige havebøger. Giv mig gerne et praj, hvis du ud fra listen har forslag til bøger, du tror jeg vil kunne lide.

fredag den 10. april 2009

Ting og sager sælges

Vores byggeri er færdigt og huset indrettet. En del møbler m.m. fandt ikke en plads hos os, men fortjener påskønnelse, - måske hjemme hos dig?
















Turkis skænk / tallerkenrække
Fra gårdens gamle spisekammer, med fire rummelige skuffer.Et skønt og unikt møbel, velegnet til butik eller et stort køkken/alrum.God stand, men buer lidt på midten af bordpladen.

Længde: 245 cm
Dybde: 33,5 cm
Højde 139 cm
Pris kr 4.800,-

Solgt





Gammel kobber gruekeddel

Skal blot renses og pudses, låget følger med.

Højde: 49 cm
Diameter 67 cm
Pris kr. 950,-






















Fint gammelt køkkenskab

Tre låger, ubehandlet bordplade.
Ligeledes fra husets oprindelige indretning. God stand.
Længde: 181 cm
Dybde: 54,5 cm
Højde: 92 cm
Bredde på døre: 47 cm
Pris kr. 5.600,-
Solgt















Et fint gammelt voksbehandlet skab

Er generelt i god stand, dog er den ene liste til hylde nr. 2 faldet af og skal lige sættes på, hvis man ønsker to hylder i skabet. Liste og hylder medfølger.

Bredde: 123 cm
Dybde: 45 cm
Højde: 95 cm
Pris kr. 2.100,-



















Biografstole

Sæt med to stole, betræk i plyds og nappa, skøn vinrød farve.

Har haft dem i mere end 20 år - nu er det tid til forandring. Fungerer godt et sted hvor der ikke er så meget plads og har gjort gavn i adskillige af mine entré'er. God stand, alderen taget i betragtning, dog revne i nappaen hjørnet af det ene sæde.

Bredde: 110 cm
Dybde sammenklappet: 45 cm
Dybde udslået: 76 cm
Højde sæde: 40 cm
Højde ryg: 74 cm
Pris kr. 1.200,-

Solgt














Emhætte

Fejlkøb ... Har været sat op og i brug i tre dage. Blev så taget ned igen. Selve emhætten fejler dog intet, det var æstetikken der var i udu! :-)

Brandt, model AD209 XN1, vægemfang med motor.
Bredde: 90 cm (!)
Vejledende udsalgspris kr. 3.495,-
Sælges for kr. 1.600,-http://www.blomberg.dk/default.aspxID=241&ShopgroupID=145&ShopProductID=823&StyleID=647

Solgt















Crumpler Computertaske

Fejlkøb - spritny i original indpakning!

"Sticky Date", farve Espresso/Warm Grey
Vejledende udslagspris kr. 1.195,-
Sælges for kr. 1.000,-

Solgt

http://www.crumpler.dk/?product=Sticky_Date_&page=details&product_line=644
















Sundolitt gulvisolering

S80 50x600x1200, 25 plader (2 hele pakker á 10 stk. og 5 løse)
S60 220x600x1200) 10 plader (5 pakker á 2 stk.)
Vejledende udsalgspris svarer til kr. 1.900,-
Sælges for kr. 1.200,-
Solgt




















Randolph Olsen - en engel kommer til byen

Orv! Jeg fandt lige en stak bøger her :-)
Køb én hvis du ikke allerede har!
Pris kr. 137,-

Hvis der er noget du kunne tænke dig, er du naturligvis velkommen til at hente det selv - men vi sender også gerne med fragt eller post. Priserne er dog ekskl. levering. Skriv til sannie@buren.dk eller ring 59 64 02 44, hvis vi skal handle!

søndag den 5. april 2009

Forårsfrø



Så er der sået oregano, rosmarin, matrem, timian, salvie, isop og anisisop, kinesisk purløg, hornviol, artiskok, voksurt, tyrkisk dragehoved, stjerneskærm, løvemund, purpursolhat, frøkenhat, katteurt, tomater og masser af hjulkrone og lavendel.

Alene navnene synes jeg dufter og smager krydret og eventyrligt!

Det fine gamle Hønsehus må dubblere, som drivhus i mangel af bedre - men vi har alligevel endnu igen høns, så det går an.

Nu er det bare, at væbne sig med tålmodighed. Og huske at vande!