mandag den 13. december 2010

GLÆDELIG JUL


Året går på held og der er tradition for en julehilsen og et tilbageblik på året der gik. Det synes jeg ikke du skal snydes for – så her kommer årets højdepunkter.

Det har været svært at vælge, for jeg synes der har været mange dejlige oplevelser – og ikke mindst rigtig mange søde gæster her på Æblegaarden. Men hvis jeg skal skære det ind til benet må det blive:

  • Danmarks Indsamlingen i januar, hvor auktionen på vores gavekort blev budt langt over normalprisen!
  • At vi i februar endelig fandt en god og dygtig revisor, tak til Dorthe Grabentinn i Rudkøbing! http://www.brevision.dk/
  • Koncert med Niels Lan Doky i Rudkøbing i marts – absolut verdensklasse!
  • Friske æg fra egne høns i april
  • Det nye blå bryggersgulv i maj
  • Læssevis af egne røde jordbær i juni
  • Juli - fuldt hus!
  • Besøg af Steen Viggo, fra Vorherres Køkkenhave i august, www.kokkenhaven.dk
  • At møde hidtil ukendte fætre og kusiner, onkler og tanter på min fars side, for første gang i september
  • Skriveophold på Ørslev Kloster i oktober, www.oerslev-kloster.dk
  • I november fejrede Jacob og jeg kobberbryllup med en god middag hos Anders Granhøj i Svendborg, www.andersgranhoej.dk
  • December er jo ikke slut endnu – så jeg satser på julen som denne måneds højdepunkt! Ikke mindst har jeg nogle rigtig gode gaver, som jeg glæder mig til at give :o)

Og så har jeg slet ikke nævnt alle de rejser jeg har været på i år – og det var flere end sædvanligt!

Vi startede 2010 i på Cab Verde – mit rejsebrev kan stadig læses her på bloggen, hvis du ikke har set det endnu. I april var jeg med min mor i Barcelona og i juni en tur i London og Hay on Wye, bogbyen i Wales, der er kendt for sine mere end 30 antikvar boghandlere, sammen med min skønne bonusdatter Olivia på 15. Med Jacob har jeg både været på det årlige besøg i Bruxelles (der i år inkluderede en tur til Brugge) og på en skøn tur til Sverige, hvor besøg på kunstmuseet i Göteborg i selskab med min gode veninde Ragnhild, og besøg på Astrid Lindgrens museum i Vimmerby var blandt højdepunkterne. Lige nu har jeg ingen rejseplaner, så det er helt underligt ikke at være i gang med at planlægge den næste rejse …

Men det mest blærede jeg har oplevet i år, det jeg allerhelst vil prale med er, at ”Randolph Olsen – en engel kommer til byen” er udkommet på lydbog! Den er indtalt af min gode, gamle ven, Søren Hauch-Fausbøll og kan købes her: http://www.momolydbog.dk/

Jeg har også stadig et lille lager af bøger – måske en julegave idé til en du kender? Jeg er i julehumør og sender gratis frem til jul!

Send mig en mail med bestilling, hvis det har din interesse.

Til slut vil jeg bare ønske dig og en rigtig glædelig jul – og alt godt i 2011!

De kærligste hilsner på vegne af alle på Æblegaarden –
Sannie

PS Du kan tilmelde dig RSS feed på bloggen – så får du automatisk besked når jeg skriver nye indlæg der.

onsdag den 1. december 2010

10 års jubilæum


I dag er det ti år siden jeg byttede bilos og menneskemylder ud med gummistøvler, forådskammer og vind i håret. Samme dag blev jeg bedste ven med min sorte kat, Findus. Tillykke, gamle ven ...

mandag den 16. august 2010

Turist i Tranekær

Det kan være svært selv at nå lidt omkring om sommeren, når huset er fuldt af sommergæster og der dagligt skal vaskes sengetøj, gøres rent og laves mad ... Men i år lykkedes det mig faktisk at få kigget på nogle af de bedste turistatraktioner i området.

I slutningen af juli holdt Tranekær Slot - som er et privat hjem, der normalt ikke er adgang til - åbent for en række rundvisninger. Det var den "gamle" greve, Preben Ahlefeldt-Laurvig, der viste rundt og fortale om slottets spændende fortid. Han er en virkelig medrivende fortæller, så det var en god oplevelse, som jeg varmt kan anbefale, hvis muligheden skulle komme igen!

I begyndelsen af august var jeg, sammen med Jacob og et par gode venner, på besøg på et par af øens gravhøje og fik taget nogle (synes jeg selv, meget stemningsfulde) billeder ved Simmerbølle, hvor selve stenhøjen er omkranset af fine gamle egetræer.


Samme dag besøgte vi Tobaksladen, hvor jeg købte tobaksfrø for en 10'er - de skal sås i staudebedet til næste år. Vi var også i Ticon Parken, ved Tranekær Slot (Tranekær Internationale Center for Kunst og Natur) som er et "center" for landskabskunst. Selve parken er et skønt sted for en vandretur og kunstværkerne der dukker op rundt omkring i parken tilfører stedet en lidt mystisk og fortryllet stemning. Vi gik rundt i over en time og mødte ikke et øje ...

Kæmpe kræmmerhus af Alfio Bonanno, bosat på Langeland

Tranekær Varde af Chris Booth, New Zealand

Dette er et af de nyere kunstværker - så nyt, at jeg ikke har kunnet finde kunstnerens navn nogen steder ... Men det er et skønt værk - og det kan faktisk ses fra vejen, når man kører fra selve Tranekær og nord på mod os.

Jeg så også kunst i Caféen på Sukkerfabrikken, nemlig min mor Anne Andersen's blomster billeder, som var udstillet hen over sommeren. Men måske er det snyd at medtage det her, for jeg var selv med til at hænge udstilligen op :-)

Endelig var jeg i sidste uge på besøg i Apotekerhaven i Rudkøbing, som er et af Danmarks ældste apoteker - måske nogen husker det fra Niels Hausgaard og Lone Scherfigs film "Hjemve"?! Men ellers er det mest kendt for at være H.C. Ørsteds barndomshjem. Haven rummer mange fine, gamle træer og buske, bl.a. Danmarks ældste spisekastanietræ - men ikke så mange medicinplanter og krydderurter, som jeg havde forventet. Og det øsede ned, så I får ingen billeder i denne omgang!

Den skønneste salat


Det havde regnet hele dagen. En stille, blid sommerregn. Men nu var det begyndt at klare op og alle grøntsagerne i køkkenhaven stod ranke og strakte sig i eftermiddagssolen.
- ”Jeg er den smukkeste, for jeg har mørkerøde blade”, sagde en Lollo Rossa salat.
- ”Ja, men er du ikke lidt slatten i det?” Det var Iceberg salaten Saladin, der svarede. - ”Jeg har et rundt kompakt hoved og meget sprøde blade, hvorimod du, selv nu hvor det har regnet, står og hænger med bladene spredt ud til alle sider.”
- ”Så, så de damer!” Brummede den mere robuste Romaine salat. -”Der er vel ingen grund til at være så bitter. Lad os nu ikke ødelægge det gode naboskab …”
- ”Naboskab!” ivrede Lollo Rossa forarget, ”når man bor ved siden af SÅ uforskammede slægtninge” … Hun rystede bladene og vendte sig, så godt hun nu kunne, væk fra de andre.

I det samme landede en solsort mellem rækkerne og begyndte at trække en stor, fed regnorm op af jorden.
- ”God eftermiddag” sagde den. ”Og hvordan står det så til i Lactuca sativa var. familien?”
- ”Jo tak, vældig godt!” Romainen skyndte sig at svare inden nogen af de andre kunne ydmyge hele rækken. Solsorten var kendt som en værre sladrehank, der kækt fløjtede om alt den vidste, så hele haven kunne høre det. – ”Vi har jo fået regn i dag og er godt tilfredse”, fortsatte hun høfligt.
- ”Måske kunne du hjælpe os med at afgøre en sag af yderste vigtighed”, Lollo Rossa talte med sin sødeste stemme. - ”Måske, kan du sige hvem af os der er den smukkeste?”
- ”Åh nej”, sukkede Romainen.
Solsorten kiggede længe fra den ene til den anden. Men bedst som den havde fundet på et undvigende svar, kom en stribet kat snigende hen ad stien, parat til solsortesteg.
- ”Farvel og tak for passiaren!” Sagde solsorten og lettede med sin orm.
Katten satte sig og slikkede sine poter. Havde den kunnet, ville den have fløjtet. Men katte kan ikke fløjte – kun se ud som om de gør det.
- ”Dejligt vejr!” Sagde den og strakte sig. - ”I ser friske ud i dag…”
”Ja”, sagde Lollo Rossa, ”vi har også fået vand. Men sig mig, hvem er den friskeste, synes du? Jeg mener – hvem er smukkest?”
- ”Mja”, sagde katten, ”nu er jeg jo ikke ekspert på salat…..Spørg I hellere en hare om det!” Og så rullede den sig sammen til en kugle og lagde sig til at sove.
- En hare! Hele bedet rystede sig og faldt derefter hen i egne tanker.

Hen imod aften kom gartneren gående hen ad stien med en kurv over armen. Han bøjede sig og aede katten, som nu strøg sig kælent omkring hans ben. Han kiggede tilfreds rundt på gulerødder, løg og pastinak og vendte derpå sin opmærksomhed mod salaten. Det hele stod så fint, nu det havde regnet – men hvad skulle han vælge til aftensmaden? Han stod og kiggede op og ned af rækkerne mens han bankede let på munden med sin pegefinger. Så bøjede han sig resolut ned og med en lille lommekniv skar han nogle salathoveder af ved roden og lagde dem forsigtigt i kurven. Derpå høstede han, i rækken ved siden af, nogle runde, røde og hvide radiser.
- ”Hui! Mor, se mig!” Råbte en lille radise i det den hastigt fløj ned i kurven.
Men Lollo Rossa og hendes naboer var for en gangs skyld helt stille.

Inde i køkkenet kom salaten og de andre grøntsager i en balje vand og derefter blev de lagt på et blåternet viskestykke for at dryppe af mens gartneren forberedte en dressing bestående af citron, olivenolie og hvidløg.

- ”Vores blade klæder i grunden hinanden godt”, sagde Saladin tankefuldt til Lollo Rossa. -”Jeg er ikke meget for at indrømme det, men dine røde farver får faktisk mine grønne blade til at fremstå endnu mere sprøde og saftige end før.”
- ”Ja”, svarede Lollo Rossa, ”jeg mærker også en sælsom følelse af samhørighed på denne rejse. Det er som om vi var skabt til at klæde hinanden”.
Romainen troede dårligt hvad hun hørte. Var det virkelig hendes evigt klagende og sure naboer? Efter alle disse uger med uvenskab mens de voksede op, roste de nu hinandens udseende og karakter og kæmpede om hvem der kunne udtrykke sig i de smukkeste vendinger. Hvem skulle have troet det?!
- ”Mine damer”, hun rømmede sig. Al denne hengivenhed gjorde hendes stemme ru. - ”Jeg er rørt, ja meget rørt! Og I har ret – alle vores farver og strukturer danner tilsammen et eventyrligt mønster. Sammen er vi mere end hver for sig!”
- ”Ja, sammen er vi mere end hver for sig – vi hører sammen”, sukkede de blidt i kor mens gartneren lagde dem i en glas skål og vendte dem i dressingen. Kun den lille radise, som var skåret i tynde skiver og blev drysset på toppen, var ikke helt tryg ved situationen og kaldte grædende på sin mor.


© 2005
Sannie Terese Burén

mandag den 3. maj 2010

Det nye gulv i bryggerset

Jeg har længe været MEGET træt af at have et hvidt gulv i bryggerset ... Det siger sig selv at spor af kattepoter, museblod og våde gummistøvler ses med det samme på sådan et gulv og der er ligesom ingen undskyldninger. Ikke nok med det - efterhånden havde skidt og møg sat sig i overfladen, nogle steder, hvor betongulvet ikke var helt glat fra starten. Så ikke engang når gulvet var nyvasket, så det pænt ud. Noget måtte gøres!!

Vi overvejede selvfølgelig en belægning af fliser eller linoleum. Men det var lidt for omstændigt. Og for dyrt. Jeg har tidligere imiteret træ og sten og den slags, men var bange for ikke at kunne gøre det ensartet nok på så stor en flade. Ved at kigge lidt i bogen "Indendørs dekoration" (Sloan & Gwynn) fik jeg idéen om, at imitere et flisegulv ved at lave en trykklods. Her kan du se billeder af processen og resultatet:

Først lavede jeg nogle hurtige skitser og kiggede på mulige farver. Valget faldt på RAL 5011, en meget mørk blå, som harmonerer godt med det turkisfarvede loft.


Derefter tegnede jeg min "flise" op i den rigtig størrelse og farvelagde den med en farveblyant. Jeg tog ni farvefotokopier og satte dem sammen med tape på bagsiden, for at få en fornemmelse af, hvordan det ville arte sig når de blev sat sammen.

Jeg lagde prøven på gulvet i bryggerset for at se virkningen i rummet. Kattene syntes vist jeg var meget mærkelig - men godtkendte projektet!


Herefter klippede jeg alle de hvide felter ud af én af fotokopierne og tegnede mønsteret over på en musemåtte, som jeg derefter skar/klippede de hvide felter ud af.
Musemåtten blev herefter limet på et stykke flamengo, som også fik limet en lille klods på bagsiden, til at styre med. Jeg stregede op til hvide kanter (de kunne godt have tålt at være lidt bredere - nu ved jeg det til en anden gang!) og regnede ud, hvor jeg skulle starte for at få det pæneste resultat. Det er svært at få det til at passe 100% med "hele" fliser.
Jeg påførte maling på trykklodsen med en lille malerrulle og gik i gang fra en ende af. Jeg var ikke helt sikker på, om musemåtten ville kunne bruges igen efter en eventuel tørring, så projektet skulle laves i én omgang og det blev ud på de små timer før jeg var færdig ...
Helt færdig! Og meget øm i musklerne af at kravle rundt på gulvet!
I de følgende dage fik gulvet tre lag mat lak. Her kan du se resultatet:




Og misserne, der i flere dage var lukket ude og ikke kunne få lov at sove på deres dejligt varme gulv, ser ud til at have tilgivet mig og accepterer de nye omgivelser - selvom der stadig lugter fælt af maling. Nu kan de bare komme med deres poter og deres mus ka' de!




Kykelikyyy!

Så fik vi endelig høns på Æblegaarden! I begyndelsen af april hentede vi to Danske Landhøns og en Dansk Landhane hos Leif i Humble - og hans nabo havde fem brune Italienere, som han gerne ville sælge, så dem tog vi med for at komme op på en fornuftig flokstørrelse. Høns bliver let stressede hvis de er for mange - eller for få.

Den vakse blog-læser vil straks genkende høsnsehuset, som sidste års "drivhus".

Vores hane har vi døbt Gordon - og de to Landhøns kalder vi søstrene Grenes. Alle høns skal hedde noget med "G". Men de italienske madammerne har ikke fået navne endnu. Måske er det meget sigende, for vi er absolut mest glade for danskerne, der er meget mere rolige og solide små høns! Dem vil vi gerne have nogle flere af.

Desværre må damerne ind til videre nøjes med en flyttekasse, at putte sig i - men de ser nu ud til at være ganske tilfredse og lægger allerede godt med æg. Vi håber én af dem en dag får lyst til at blive liggende, så vi også kan få et hold kyllinger.

Nu har hønsene så gået inde i hønsehuset i en månedstid, for at vænne sig til stedet og hinanden. Det er lidt længere, end det normalt er nødvendigt - men Landhønsene havde levet ude og sovet i træerne og den skik ville vi helst have at de glemte, inden vi lukkede dem ud. Heldigvis har høns en meget kort hukommelse ... Og lukket ud, blev de så i går, den 2. maj.

Øhjj, hvor blev de glade! Og så var det jeg kom i tanke om, at man kan optage video med mit kamera, så her er endnu en premiere: Velkommen til Æblegaarden TV! Afspil videoen og se glade høns.

http://www.youtube.com/watch?v=oYBt4o7nwGs

Ups! Videoklippet var for stort ... Det må jeg vist lige øve mig på ;-) Klik i stedet på linket og se videoen på youtube.

tirsdag den 30. marts 2010

onsdag den 10. marts 2010

Øjenvidne beretning fra Peru



Så har vi indsamlet kr. 2.860,- på en uge!
Herunder kan du læse et brev fra Margaret, min Hollandske samarbejdspartner. Puma, som hun nævner i brevet, er vores kontakt i Peru. Det er ham du kan se på billedet her under - den ældre mand, er hans bedstefar, Don Maximo, som døde sidste år.

Dear Sannie
Thank you so much for your efforts. The money is here and already on it's way to Peru, so Carl can retrieve it himself with Puma. With the gift of Denmark we reached 4300 Euro! Almost enough for 3 houses!
Halfway next week I'll send all the rest, if more donations are coming in, as it seems.
Have we done well, or have we done well ;-)
Love,
Margaret



Jeg har også fået en mail fra Carl, som nu er i Peru med en aktuel "øjenvidnebretning". Ingen tvivl om at pengene fra indsamlingen vil falde på et "tørt" sted. De penge Carl refererer til i sit brev, er fra en indsamling i USA. De penge vi har indsamlet her og i Holland vil som nævnt før, gå til genopbygning af huse - lige som dem du ser på det øverste billede.

Billederne i dette blogindslag er taget af Carl, som blandt meget andet også er en anerkendt fotograf.

Dear All
Our first day we drove to Pisaq - along the road there must be 20 places where it was block & cleared- & blocked & cleared- lot´s of heavy earth moving equipment working at various spots. Some places the earth has fallen from above & others the river beside the road has scoured away at the road bed - the direct fall off is from a few feet to 30 feet or more- any more loss of soil in these places & it will mean the road will have to be totally rebuilt...

It rains every night & many afternoons...the first day when we got to Pisaq & it started raining heavily- all roads became blocked- the headlines in the next day paper "PISAQ ISOLATED"...fortunately late that day we were able to get back but saw the rivers raging more than earlier in the day....

Yesterday we loaded 4 cars with 7 huge sacks of potatoes, rice, sugar, pasta, milk, yogurts for the kids. Our first stop TARAY...Maybe 40% of the town washed away & under mud & gravel- half way up the doors on to the street...It used to be a classic lush Sacred Valley town... Devastated now. We left a great deal of food there & gave money to folks in tents. They are one of the more noticeable places so they are on everyone’s radar...

Before heading to find smaller stricken villages we stopped in Pisaq - the place was deserted on market day! We learned that the little stream that you cross as you are coming down from the ruins and just about back in town exploded in the rains the day before sweeping away 8 people - the town, deeply frightened, headed for higher ground that night. We watched as 4 of the coffins were carried in funeral procession across the main bridge - which is only pedestrian useable...Very beautiful and sobering.

On the way back up the main road to Cuzco we stopped by a little village that was right on the river next to the road - they had clearly sustained a lot of damage. As we inquired we learned they had started rebuilding the town directly above their location, up a winding dirt road about a mile. As we pulled into the clearing there were a couple of hundred people - old folks to children - huddled under freshly made eucalyptus lean-toes.
Meanwhile the men were building with sturdier poles areas that could be covered with larger sheets-rolls of plastic...geez, were they glad to see us!

We left the rest of the food and took a couple of men to town giving them several hundreds of dollars for more plastic & nails as that is what they said they most needed- & brought them back. We´re going to sort of adopt this town (Qaqaccollo) & return several times in the future, I´m sure.

Wish you could have shared in the deeply felt gratitude of all we met. You can be sure your donations & prayers are enthusiastically accepted. I´ve never done this type of work before - what an experience - thank you to all who are making all aspects of this trip a reality. So you get a sense, I calculated this day we spent very close to 1,400 $...trust me it went along way! And we still have a lot left to put to use. The rebuilding is only just begun & the destruction continues as you can see if at a reduced rate from the height of things...rained again last night...
Ok! Blessings & love from Cuzco!, Carl



Billeder i dette indlæg: Copyright fotograf, Carl Hyatt.

onsdag den 3. marts 2010

Den usynlige katastrofe

Hvor meget har du hørt om oversvømmelserne i højlandet i Peru? Vidste du, at op imod 23.000 mennesker har mistet deres hjem?

Broer og veje er væk – og det samme er naturligvis turisterne, som er områdets væsentligste indtægtskilde. Afgrøderne er ødelagt og vinteren nærmer sig.

Prøv engang at forestille dig vinteren, i 3.500 meters højde, under disse betingelser …

Rent mediemæssigt er katastrofen bogstaveligt talt blevet overskygget af jordskælvet i Haiti – og hvem bryder sig i øvrigt også om nogle få tusind højlandsindianere, der i forvejen lever i fattigdom i en fjern afkrog af verden?


Vel, disse mennesker, som er direkte efterkommere af inkaerne, har én af verdens smukkeste og mest holistiske shamanistiske traditioner, baseret på en enorm respekt for og kærlighed til den planet vi alle deler. De fortjener i den grad at få vores støtte og opmærksomhed og derfor vil jeg, helt ekstraordinært, bede dig om at hjælpe mig med at hjælpe, ved at give et engangsbeløb til hjælp med genopbygning af traditionelle huse i området, så folk kan få tag over hovedet inden den kolde vinter.

I næste uge rejser min gode ven og lærer, Carl Hyatt, på en planlagt rejse til Cusco og han vil personligt overbringe de penge der bliver samlet ind her, til nogle af de familier der har mest behov for hjælp. Carl, som har besøgt, studeret og levet med disse mennesker igennem de sidste ti år, er selv en kraftfuld shaman og jeg kunne ikke forestille mig et mere ærligt og forstående menneske at betro denne opgave.



Donationer kan indbetales til Fionia Bank, konto nr. 0825 0123545729 < – alle beløb er velkomne! Pengene går fuldstændigt ubeskåret til familierne i Peru.

Læs mere om oversvømmelserne i Peru her:

Tak til Lotte for brug af billeder fra Peru , Copyright: Fotograf Lotte Bro Barnkob Sakharoff, http://www.lokalportraet.dk/

Tak til Mette for billedet af Carl Hyatt, Copyright: Mette Holm

søndag den 24. januar 2010

Daddelkage med appelsin










For ca. et år siden stoppede jeg med at spise sukker og hvede. Lige siden har jeg ledt med lys og lygte efter gode opskrifter på kager uden disse ting. Nu har jeg endelig fundet én der er værd at dele!

Kør 400 gr. dadler, 200 gr. mandler, 5-6 spsk. rapsolie, saft og skal af en økologisk appelsin, 1 tsk. vaniljepulver, 2 tsk. kanel, en knivspids fint havsalt og et lille drys peber på en foodprocessor til det har konsistens som marcipan. Tilsæt 6 æg, et ad gangen. Kom det i et smurt fad og bag i 40-45 min. ved 160 grader. Dette er ikke bare en fantastisk kage uden mel og sukker. DET ER EN FANTASTISK KAGE, PUNKTUM. :-D




En lille update den 21. august 2013

Dette blogindlæg er det mest sete her på bloggen - så hvis du er kommet susende hertil fra Google, Klidmoster eller andre steder, så rigtig hjerteligt velkommen! Håber du vil blive lidt endnu og kigge på nogle flere indlæg ;-)

Vedrørende daddelkagen har jeg lige et par tilføjelser:

For det første er jeg siden det oprindelige blogindlæg blevet bekendt med at kagen vist nok stammer fra Umahro Cadogan og jeg beklager meget at jeg ikke i første omgang fik krediteret ham behørigt. Jeg havde fået opskriften af én som havde fået den fra en anden og vidste ikke hvor den oprindeligt stammede fra.

Den anden ting - som jeg længe har tænkt jeg skulle tilføje her er - at kagen kræver en blender eller foodprocessor med en vis portion muskelkraft! Personligt har jeg oplevet at ikke mindre en TO blendere stod af på denne opskrift! Så hvis du er tvivl om foodprocesoren kan klare den: Hak dadlerne og mandlerne på et bræt inden du begynder at køre det hele sammen, så går det lidt nemmere.

Og så har jeg i øvrigt fundet en juleudgave af kagen med marcipan og nougat, som ser virkelig lækker ud ovre på klidmoster.dk (Det var hende der gjorde mig opmærksom på kagens oprindelse - tak for dét).
Du finder opskriften her: http://klidmoster.dk/2011/11/konfektkage-med-dadler-marcipan-og.html?showComment=1377162618269#c7965903155897732111

Kærlig hilsen - og god fornøjelse med kagen!
Sannie

Danmarksindsamlingen



Så er der seks dage, fire timer og syvogtredive minutter til hammerslag på Æblegaardens donation til Danmarksindsamlingen! Håber den går HØJT! Følg med og byd her på www.lauritz.com