søndag den 24. januar 2010

Daddelkage med appelsin










For ca. et år siden stoppede jeg med at spise sukker og hvede. Lige siden har jeg ledt med lys og lygte efter gode opskrifter på kager uden disse ting. Nu har jeg endelig fundet én der er værd at dele!

Kør 400 gr. dadler, 200 gr. mandler, 5-6 spsk. rapsolie, saft og skal af en økologisk appelsin, 1 tsk. vaniljepulver, 2 tsk. kanel, en knivspids fint havsalt og et lille drys peber på en foodprocessor til det har konsistens som marcipan. Tilsæt 6 æg, et ad gangen. Kom det i et smurt fad og bag i 40-45 min. ved 160 grader. Dette er ikke bare en fantastisk kage uden mel og sukker. DET ER EN FANTASTISK KAGE, PUNKTUM. :-D




En lille update den 21. august 2013

Dette blogindlæg er det mest sete her på bloggen - så hvis du er kommet susende hertil fra Google, Klidmoster eller andre steder, så rigtig hjerteligt velkommen! Håber du vil blive lidt endnu og kigge på nogle flere indlæg ;-)

Vedrørende daddelkagen har jeg lige et par tilføjelser:

For det første er jeg siden det oprindelige blogindlæg blevet bekendt med at kagen vist nok stammer fra Umahro Cadogan og jeg beklager meget at jeg ikke i første omgang fik krediteret ham behørigt. Jeg havde fået opskriften af én som havde fået den fra en anden og vidste ikke hvor den oprindeligt stammede fra.

Den anden ting - som jeg længe har tænkt jeg skulle tilføje her er - at kagen kræver en blender eller foodprocessor med en vis portion muskelkraft! Personligt har jeg oplevet at ikke mindre en TO blendere stod af på denne opskrift! Så hvis du er tvivl om foodprocesoren kan klare den: Hak dadlerne og mandlerne på et bræt inden du begynder at køre det hele sammen, så går det lidt nemmere.

Og så har jeg i øvrigt fundet en juleudgave af kagen med marcipan og nougat, som ser virkelig lækker ud ovre på klidmoster.dk (Det var hende der gjorde mig opmærksom på kagens oprindelse - tak for dét).
Du finder opskriften her: http://klidmoster.dk/2011/11/konfektkage-med-dadler-marcipan-og.html?showComment=1377162618269#c7965903155897732111

Kærlig hilsen - og god fornøjelse med kagen!
Sannie

Danmarksindsamlingen



Så er der seks dage, fire timer og syvogtredive minutter til hammerslag på Æblegaardens donation til Danmarksindsamlingen! Håber den går HØJT! Følg med og byd her på www.lauritz.com