onsdag den 3. marts 2010

Den usynlige katastrofe

Hvor meget har du hørt om oversvømmelserne i højlandet i Peru? Vidste du, at op imod 23.000 mennesker har mistet deres hjem?

Broer og veje er væk – og det samme er naturligvis turisterne, som er områdets væsentligste indtægtskilde. Afgrøderne er ødelagt og vinteren nærmer sig.

Prøv engang at forestille dig vinteren, i 3.500 meters højde, under disse betingelser …

Rent mediemæssigt er katastrofen bogstaveligt talt blevet overskygget af jordskælvet i Haiti – og hvem bryder sig i øvrigt også om nogle få tusind højlandsindianere, der i forvejen lever i fattigdom i en fjern afkrog af verden?


Vel, disse mennesker, som er direkte efterkommere af inkaerne, har én af verdens smukkeste og mest holistiske shamanistiske traditioner, baseret på en enorm respekt for og kærlighed til den planet vi alle deler. De fortjener i den grad at få vores støtte og opmærksomhed og derfor vil jeg, helt ekstraordinært, bede dig om at hjælpe mig med at hjælpe, ved at give et engangsbeløb til hjælp med genopbygning af traditionelle huse i området, så folk kan få tag over hovedet inden den kolde vinter.

I næste uge rejser min gode ven og lærer, Carl Hyatt, på en planlagt rejse til Cusco og han vil personligt overbringe de penge der bliver samlet ind her, til nogle af de familier der har mest behov for hjælp. Carl, som har besøgt, studeret og levet med disse mennesker igennem de sidste ti år, er selv en kraftfuld shaman og jeg kunne ikke forestille mig et mere ærligt og forstående menneske at betro denne opgave.



Donationer kan indbetales til Fionia Bank, konto nr. 0825 0123545729 < – alle beløb er velkomne! Pengene går fuldstændigt ubeskåret til familierne i Peru.

Læs mere om oversvømmelserne i Peru her:

Tak til Lotte for brug af billeder fra Peru , Copyright: Fotograf Lotte Bro Barnkob Sakharoff, http://www.lokalportraet.dk/

Tak til Mette for billedet af Carl Hyatt, Copyright: Mette Holm

Ingen kommentarer:

Send en kommentar