onsdag den 5. oktober 2011

Er du på Facebook?


Hvor det nogen gange kan være svært at få skrevet noget her på bloggen, må jeg erkende at jeg er blevet ret glad for Facebook, som jeg privat bruger i det daglige.

Derfor har jeg oprettet en facebook side til Æblegaarden - og hvis du hører til dem der har en Facebook profil inviterer jeg dig til at trykke "like" på siden:

http://www.facebook.com/#!/pages/%C3%86blegaarden/275801869107734

Facebook har den fordel, at det både er let at interagere - og at anbefale sider til sine venner, så jeg håber det med tiden kan udvikle sig til et sted, hvor andre også har lyst til at komme med bidrag, f.eks. skrive om deres oplevelser på Æblegaarden, komme med gode opskrifter eller andre forslag.

Jeg ser dog ikke Facebook siden, som noget der skal træde i stedet for bloggen - som jeg stadig (efter bedste fattige evne) vil forsøge at opdatere med opskrifter, havetips og tanker om økologi.

Er du på Facebook? Så tryk her!

http://www.facebook.com/#!/pages/%C3%86blegaarden/275801869107734


Ghitas Roser


Ok, ok - jeg indrømmer det: Jeg har været et STORT SMØL til at få opdateret bloggen det sidste halve år! Havde de aller bedste intentioner om her på bloggen at få fulgt op på forårssåningen og andre projekter, men måtte sande at tiden gang på gang løb fra mig ...

En del af forklaringen er, at jeg i marts begynde at arbejde som freelance journalist (i første omgang på magasinet Psykologi men siden også på Q) og det har på sin vis beslaglagt en del af den tid og energi jeg har til rådighed til skrive-projekter. På en måde er det bare en dårlig undskyldning - men den leder frem til noget:

Min aller første artikel, var nemlig et interview med skuespilleren Ghita Nørby, der sammen med sin ven Torben Thim, i foråret udsendte en bog om sin passion for roser.

Nu har Aller solgt artiklen videre, så det er muligt at læse den på nettet - se selv her:
http://www.e-pages.dk/bogodt/42/2
Bogen "Ghitas Roser - smil til dit skalderkål", som jeg skrev interviewet på baggrund af, kan i øvrigt varmt anbefales. Den er både varm og humoristisk, et fint portræt af Ghita og en inspirerende indføring i rosernes verden.