Æ b l e g a a r d e n

Æbler i min moster - invitation

2011-10-05T12:44:00.004+02:00

ÆBLER I MIN MOSTER – kom og vær med til en lørdag på Æblegaarden, hvor vi samler æbler og laver most, dufter til æbler og spiser frokost og æblekage, hygger os og nyder alle efterårets dejlige dufte.

Lørdag den 22. oktober kl. 10.30 – 17.00

Arrangementet er i år GRATIS!

Middag og/eller overnatning før eller efter arrangementet til vores sædvanlige priser.

Tilmelding på email til info@aeblegaarden.dk

Er du på Facebook?

2011-10-05T12:33:00.001+02:00

Hvor det nogen gange kan være svært at få skrevet noget her på bloggen, må jeg erkende at jeg er blevet ret glad for Facebook, som jeg privat bruger i det daglige.

Derfor har jeg oprettet en facebook side til Æblegaarden - og hvis du hører til dem der har en Facebook profil inviterer jeg dig til at trykke "like" på siden:

http://www.facebook.com/#!/pages/%C3%86blegaarden/275801869107734

Facebook har den fordel, at det både er let at interagere - og at anbefale sider til sine venner, så jeg håber det med tiden kan udvikle sig til et sted, hvor andre også har lyst til at komme med bidrag, f.eks. skrive om deres oplevelser på Æblegaarden, komme med gode opskrifter eller andre forslag.

Jeg ser dog ikke Facebook siden, som noget der skal træde i stedet for bloggen - som jeg stadig (efter bedste fattige evne) vil forsøge at opdatere med opskrifter, havetips og tanker om økologi.

Er du på Facebook? Så tryk her!

http://www.facebook.com/#!/pages/%C3%86blegaarden/275801869107734

Ghitas Roser

2011-10-05T12:33:00.000+02:00

Ok, ok - jeg indrømmer det: Jeg har været et STORT SMØL til at få opdateret bloggen det sidste halve år! Havde de aller bedste intentioner om her på bloggen at få fulgt op på forårssåningen og andre projekter, men måtte sande at tiden gang på gang løb fra mig ...

En del af forklaringen er, at jeg i marts begynde at arbejde som freelance journalist (i første omgang på magasinet Psykologi men siden også på Q) og det har på sin vis beslaglagt en del af den tid og energi jeg har til rådighed til skrive-projekter. På en måde er det bare en dårlig undskyldning - men den leder frem til noget:

Min aller første artikel, var nemlig et interview med skuespilleren Ghita Nørby, der sammen med sin ven Torben Thim, i foråret udsendte en bog om sin passion for roser.

Nu har Aller solgt artiklen videre, så det er muligt at læse den på nettet - se selv her:
http://www.e-pages.dk/bogodt/42/2

Bogen "Ghitas Roser - smil til dit skalderkål", som jeg skrev interviewet på baggrund af, kan i øvrigt varmt anbefales. Den er både varm og humoristisk, et fint portræt af Ghita og en inspirerende indføring i rosernes verden.

Forspiring

2011-04-03T16:19:00.004+02:00

Så er årets frøspiring i gang: Seks slags tomat, som jeg fik i søde små farvede kuverter fra Flemming i Humlebæk, fem slags chili, købt hos Camilla Plum, squash, artiskokker, bibernelle, jernurt, basilikum, appelsin- og citron tagetes, stjerneskærm, frøkenhat, voksblomst, røllike og solsikker! Da hønsene har indtaget hønsehuset – der tidligere blev brugt til forspiring – må gæstebadeværelset agere midlertidigt drivhus. Men snart er to nye mistbænke klar i den nye forhave – det bliver SÅ godt!

Her er links til et par af de steder jeg har købt frø:

www.solsikken.dk

http://www.fuglebjerggaard.dk/netbutik/index.php

Forårsfornemmelser

2011-03-30T16:45:00.004+02:00

Ahh, så kom foråret endelig buldrende efter en vinter der nærmest virkede som om den aldrig ville tage ende. Først nu er de sidste klatter af sne smeltet og fuglene pipper som om de var betalt for det.

Pinligt nok har jeg ikke fået skrevet noget her på bloggen siden julehilsenen … Men vinterens dybe mørke er blevet brugt på fordybelse i et længe ønsket skriveprojekt (lidt for tidligt at løfte sløret for detaljerne – men bare rolig der kommer mere om det senere!) og på at gruble over mit arbejdsliv, der længe har trængt til en ansigtsløftning.

Sidstnævnte har resulteret i, at jeg fra maj udgaven vil være at finde på spalterne i bladet Psykologi, hvor jeg er blevet tilknyttet som freelance journalist. Mine opgaver er primært interviews med mennesker der har gennemlevet en eller anden form for ekstraordinært ”vendepunkt” i deres liv, så hvis du – eller nogen du kender – har en god historie, er du velkommen til at kontakte mig.

Her på Æblegaarden er de sidste tre weekender blevet brugt på intensivt havearbejde – fælde træer, klippe buske, rydde op. Alt det vi ikke har fået gjort de sidste mange år og som det er så dejligt at få gjort inden det hele går i gro. Midt i det hele fik vi besøg af naboen, der var træt af, at vores høns var gået ind i hans have. Igen.

Ærgerligt med en nabo, der ikke synes det er charmerende med fritgående høns … Men desværre er han jo i sin gode ret til at frabede sig besøgene, så vi måtte lige bruge en dag på, at få sat noget ekstra hegn op. Men det var heldigvis et af de steder, hvor der virkelig trængte til oprydning, så det varfaktisk rigtig rart at få gjort.

Da vi så lukkede hønsene ud begyndte vores to haner at slås om territoriet. Så længe de er inde i hønsehuset ser der ud til at være nogenlunde fredelig sameksistens. Men lige så snart de kommer ud jagter den unge hane rundt med den ældre, der for længst har tabt magtkampen. Jeg har ellers gået og været glad for at det gik så godt med at have to haner, for jeg synes de er vildt flotte – men nu kan det godt være det ender med, at gamle Gordon bliver til Coq au vin påskelørdag, vi får se ...

Barcelona i april

2011-03-30T16:13:00.005+02:00

Sidste år i begyndelsen af april var jeg på en rigtig dejlig tur til Barcelona, sammen med min mor, Anne, som havde inviteret mig, efter at have arvet lidt penge. Siden er der flere der har spurgt om gode råd, så her kommer mine bedste tips.

Hverken Anne eller jeg havde været i Barcelona før – faktisk var det et af vores kriterier for at vælge netop den by: Der skulle være masser af kunst, vi ville gerne rejse foråret i møde og det skulle være nyt for os begge. Vi er begge to typen der har brug for tilbagetrækning og at være sammen hele tiden kan hurtigt blive lidt for intenst, så jeg havde desuden fra starten betinget at vi skulle have hvert vores værelse.

Jeg fandt hurtigt ud af, at måden at gøre dét på i Barcelona, er at leje en lejlighed og det endte med at blive en rigtig god løsning for os. Efter uendeligt mange timer på nettet endte vi med at leje en lejlighed nær en metrostation i kvarteret Poble Sec, med to soveværelser, to badeværelser, køkken, stue og tagterrasse – ren luksus! Men det kostede ikke mere end, hvis vi skulle have haft to hotelværelser, her fik vi bare så meget mere for pengene. Hvis man bare skal have et enkelt soveværelse, køkken, bad og måske en lille balkon findes der masser af endnu billigere muligheder.

Fordelen med en lejlighed er helt klart muligheden for selv at lave mad, hvilket vi nød af flere grunde, ikke mindst at der i Barcelona findes rigtig dejlige markeder der bugner med frisk frugt og grønt. Morgenmaden indtog vi på terrassen flere dage – højt hævet, i solskin over byens tage. Frokost og eftermiddagskaffe fik vi ude på diverse caféer, den ene af dagene udendørs på en hyggelig lille restaurant ved navn ”Caliu”, i Carrer D’Allada Vermell (Born distriktet, tæt på Picasso museet og Citadellet) som varmt kan anbefales, hvis det er vejr til at sidde ude. Derefter fortsatte vi de fleste af dagene vores lange byvandringer til vi nærmest var segnefærdige. Så var det rart at kunne tage tilbage til lejligheden, lave en salat eller pastaret og dele en flaske udmærket Cava fra det lokale supermarked til 3-4 Euro og slå stængerne op, uden at skulle forholde sig til nogen andre eller spekulere på at finde hjem.

Barcelona er nu ellers en relativt let by, at finde rundt i. Den har nogenlunde afgrænsede ”kvarterer” og et veludbygget metrosystem – men pas på lommetyvene! Der var den ene dag en arm på vej ned i min taske men jeg opdagede det heldigvis i tide. På anden dagen købte vi desuden en dagsbillet til en af de to turistbusruter der kører i fast cirkel rundt til byens seværdigheder, og selvom det er sådan noget turist-hejs jeg i de fleste tilfælde ville holde mig fra, må jeg indrømme at det både var en god måde at få overblik over byen og komme bekvemt rundt til en række af byens største attraktioner, som vi alligevel ville se. Busserne kører 3-4 gange i timen og man kan stå af og på lige så tosset man vil. Undervejs kan man lytte til en lydfil der fortæller, hvad man passerer – men det valgte jeg nu fra det meste af tiden og nøjedes med at kigge ud af vinduet.

Vi havde valgt den af de to busruter der havde flest af Gaudis værker på ruten – og når man er i Barcelona skal man se Gaudi!! Min personlige favorit var Park Güel, hvor vi tilbragte mange timer med bare at slappe af og nyde de fantastiske mosaikker, foråret og udsigten over byen til tonerne af flere gademusikanter der spillede på ”Hang” (et musikinstrument med en helt speciel lyd, der virker meget meditativ). Ved Gaudis store kirkebyggeri, La Sagrada Familia (påbegyndt i midten af 1800-tallet af en anden arkitekt, overtaget af Gaudi i 1884 og ikke færdigt før engang i slutningen af dette århundrede!) var der endeløse køer for at komme ind, så den sprang vi over og nøjedes med at kigge på den udefra. Men Casa Battlo var en rigtig fin oplevelse og drageryggen mindede mig sådan om Magtens Korridorer: ”Milan Alle Under lyset fra en drøm Stjerner som sne På en skællet grøn drageryg Døden og en dronning og en kat …”

Udover Gaudi så vi henholdsvis Miro museet og Picasso museet. Jeg hører ellers til dem der ikke er alt for glad for Picasso, men museet havde alligevel sine højdepunkter, selvom jeg stadig er af den overbevisning at der er mere form end indhold i hans værker. Miro var et langt mere interessant bekendtskab og museet ligger skønt i en park, hvor det også er værd at kigge sig lidt omkring. Ellers brugte vi meget tid på bare at gå op og ned af ”Ramblaen”, rundt i gaderne, se på butikker og indsnuse stemningen og den ene aften så vi et Flamenco show – næsten et must for os, der begge har danset dét på aftenskole ;-) Arrangementet inkluderede tapas og var relativt autentisk. Det foregik i ”Den Spanske Landsby”, der har traditionelle huse fra alle egne af Spanien og faktisk også er et besøg værd i sig selv, hvis man er interesseret i arkitektur. Den sidste aften spiste vi på en fantastisk tapas restaurant, som jeg lige her til slut vil anbefale: Taller de tapas på Rambla Catalunya 49-51 – der fik jeg ikke alene det bedste måltid på rejsen, men et af de bedste måltider ever! Desværre var mor-datter forholdet på dette tidspunkt spændt til bristepunktet, så stemningen, ja – den behøver vi ikke tale om her! Men med denne ene undtagelse havde min mor og jeg en fantastisk uge sammen, med en masse gode og mindeværdige oplevelser. Faktisk en oplevelse for livet!

Links:

Vores lejlighed: http://www.friendlyrentals.com/ViewPropertiesByCriteria.aspx?CultureCode=en-GB&RegionId=1&sleeps=0&DateArrival=30/03/2011&bedrooms=-1&DateDeparture=04/04/2011&OrderBy=0&OrderBy2=ASC&pr_nm=jacob

Taller de Tapas: http://www.tallerdetapas.com/eng/ramblas/index.html

GLÆDELIG JUL

2010-12-13T00:21:00.003+01:00

Året går på held og der er tradition for en julehilsen og et tilbageblik på året der gik. Det synes jeg ikke du skal snydes for – så her kommer årets højdepunkter.

Det har været svært at vælge, for jeg synes der har været mange dejlige oplevelser – og ikke mindst rigtig mange søde gæster her på Æblegaarden. Men hvis jeg skal skære det ind til benet må det blive:

Danmarks Indsamlingen i januar, hvor auktionen på vores gavekort blev budt langt over normalprisen!
At vi i februar endelig fandt en god og dygtig revisor, tak til Dorthe Grabentinn i Rudkøbing! http://www.brevision.dk/
Koncert med Niels Lan Doky i Rudkøbing i marts – absolut verdensklasse!
Friske æg fra egne høns i april
Det nye blå bryggersgulv i maj
Læssevis af egne røde jordbær i juni
Juli - fuldt hus!
Besøg af Steen Viggo, fra Vorherres Køkkenhave i august, www.kokkenhaven.dk
At møde hidtil ukendte fætre og kusiner, onkler og tanter på min fars side, for første gang i september
Skriveophold på Ørslev Kloster i oktober, www.oerslev-kloster.dk
I november fejrede Jacob og jeg kobberbryllup med en god middag hos Anders Granhøj i Svendborg, www.andersgranhoej.dk
December er jo ikke slut endnu – så jeg satser på julen som denne måneds højdepunkt! Ikke mindst har jeg nogle rigtig gode gaver, som jeg glæder mig til at give :o)

Og så har jeg slet ikke nævnt alle de rejser jeg har været på i år – og det var flere end sædvanligt!

Vi startede 2010 i på Cab Verde – mit rejsebrev kan stadig læses her på bloggen, hvis du ikke har set det endnu. I april var jeg med min mor i Barcelona og i juni en tur i London og Hay on Wye, bogbyen i Wales, der er kendt for sine mere end 30 antikvar boghandlere, sammen med min skønne bonusdatter Olivia på 15. Med Jacob har jeg både været på det årlige besøg i Bruxelles (der i år inkluderede en tur til Brugge) og på en skøn tur til Sverige, hvor besøg på kunstmuseet i Göteborg i selskab med min gode veninde Ragnhild, og besøg på Astrid Lindgrens museum i Vimmerby var blandt højdepunkterne. Lige nu har jeg ingen rejseplaner, så det er helt underligt ikke at være i gang med at planlægge den næste rejse …

Men det mest blærede jeg har oplevet i år, det jeg allerhelst vil prale med er, at ”Randolph Olsen – en engel kommer til byen” er udkommet på lydbog! Den er indtalt af min gode, gamle ven, Søren Hauch-Fausbøll og kan købes her: http://www.momolydbog.dk/

Jeg har også stadig et lille lager af bøger – måske en julegave idé til en du kender? Jeg er i julehumør og sender gratis frem til jul!

Send mig en mail med bestilling, hvis det har din interesse.

Til slut vil jeg bare ønske dig og en rigtig glædelig jul – og alt godt i 2011!

De kærligste hilsner på vegne af alle på Æblegaarden –
Sannie

PS Du kan tilmelde dig RSS feed på bloggen – så får du automatisk besked når jeg skriver nye indlæg der.

10 års jubilæum

2010-12-01T21:12:00.002+01:00

I dag er det ti år siden jeg byttede bilos og menneskemylder ud med gummistøvler, forådskammer og vind i håret. Samme dag blev jeg bedste ven med min sorte kat, Findus. Tillykke, gamle ven ...

Turist i Tranekær

2010-08-16T15:09:00.005+02:00

Det kan være svært selv at nå lidt omkring om sommeren, når huset er fuldt af sommergæster og der dagligt skal vaskes sengetøj, gøres rent og laves mad ... Men i år lykkedes det mig faktisk at få kigget på nogle af de bedste turistatraktioner i området.

I slutningen af juli holdt Tranekær Slot - som er et privat hjem, der normalt ikke er adgang til - åbent for en række rundvisninger. Det var den "gamle" greve, Preben Ahlefeldt-Laurvig, der viste rundt og fortale om slottets spændende fortid. Han er en virkelig medrivende fortæller, så det var en god oplevelse, som jeg varmt kan anbefale, hvis muligheden skulle komme igen!

I begyndelsen af august var jeg, sammen med Jacob og et par gode venner, på besøg på et par af øens gravhøje og fik taget nogle (synes jeg selv, meget stemningsfulde) billeder ved Simmerbølle, hvor selve stenhøjen er omkranset af fine gamle egetræer.

Samme dag besøgte vi Tobaksladen, hvor jeg købte tobaksfrø for en 10'er - de skal sås i staudebedet til næste år. Vi var også i Ticon Parken, ved Tranekær Slot (Tranekær Internationale Center for Kunst og Natur) som er et "center" for landskabskunst. Selve parken er et skønt sted for en vandretur og kunstværkerne der dukker op rundt omkring i parken tilfører stedet en lidt mystisk og fortryllet stemning. Vi gik rundt i over en time og mødte ikke et øje ...

Kæmpe kræmmerhus af Alfio Bonanno, bosat på Langeland

Tranekær Varde af Chris Booth, New Zealand

Dette er et af de nyere kunstværker - så nyt, at jeg ikke har kunnet finde kunstnerens navn nogen steder ... Men det er et skønt værk - og det kan faktisk ses fra vejen, når man kører fra selve Tranekær og nord på mod os.

Jeg så også kunst i Caféen på Sukkerfabrikken, nemlig min mor Anne Andersen's blomster billeder, som var udstillet hen over sommeren. Men måske er det snyd at medtage det her, for jeg var selv med til at hænge udstilligen op :-)

Endelig var jeg i sidste uge på besøg i Apotekerhaven i Rudkøbing, som er et af Danmarks ældste apoteker - måske nogen husker det fra Niels Hausgaard og Lone Scherfigs film "Hjemve"?! Men ellers er det mest kendt for at være H.C. Ørsteds barndomshjem. Haven rummer mange fine, gamle træer og buske, bl.a. Danmarks ældste spisekastanietræ - men ikke så mange medicinplanter og krydderurter, som jeg havde forventet. Og det øsede ned, så I får ingen billeder i denne omgang!

Den skønneste salat

2010-08-16T14:21:00.008+02:00

Det havde regnet hele dagen. En stille, blid sommerregn. Men nu var det begyndt at klare op og alle grøntsagerne i køkkenhaven stod ranke og strakte sig i eftermiddagssolen.
- ”Jeg er den smukkeste, for jeg har mørkerøde blade”, sagde en Lollo Rossa salat.
- ”Ja, men er du ikke lidt slatten i det?” Det var Iceberg salaten Saladin, der svarede. - ”Jeg har et rundt kompakt hoved og meget sprøde blade, hvorimod du, selv nu hvor det har regnet, står og hænger med bladene spredt ud til alle sider.”
- ”Så, så de damer!” Brummede den mere robuste Romaine salat. -”Der er vel ingen grund til at være så bitter. Lad os nu ikke ødelægge det gode naboskab …”
- ”Naboskab!” ivrede Lollo Rossa forarget, ”når man bor ved siden af SÅ uforskammede slægtninge” … Hun rystede bladene og vendte sig, så godt hun nu kunne, væk fra de andre.

I det samme landede en solsort mellem rækkerne og begyndte at trække en stor, fed regnorm op af jorden.
- ”God eftermiddag” sagde den. ”Og hvordan står det så til i Lactuca sativa var. familien?”
- ”Jo tak, vældig godt!” Romainen skyndte sig at svare inden nogen af de andre kunne ydmyge hele rækken. Solsorten var kendt som en værre sladrehank, der kækt fløjtede om alt den vidste, så hele haven kunne høre det. – ”Vi har jo fået regn i dag og er godt tilfredse”, fortsatte hun høfligt.
- ”Måske kunne du hjælpe os med at afgøre en sag af yderste vigtighed”, Lollo Rossa talte med sin sødeste stemme. - ”Måske, kan du sige hvem af os der er den smukkeste?”
- ”Åh nej”, sukkede Romainen.
Solsorten kiggede længe fra den ene til den anden. Men bedst som den havde fundet på et undvigende svar, kom en stribet kat snigende hen ad stien, parat til solsortesteg.
- ”Farvel og tak for passiaren!” Sagde solsorten og lettede med sin orm.
Katten satte sig og slikkede sine poter. Havde den kunnet, ville den have fløjtet. Men katte kan ikke fløjte – kun se ud som om de gør det.
- ”Dejligt vejr!” Sagde den og strakte sig. - ”I ser friske ud i dag…”
”Ja”, sagde Lollo Rossa, ”vi har også fået vand. Men sig mig, hvem er den friskeste, synes du? Jeg mener – hvem er smukkest?”
- ”Mja”, sagde katten, ”nu er jeg jo ikke ekspert på salat…..Spørg I hellere en hare om det!” Og så rullede den sig sammen til en kugle og lagde sig til at sove.
- En hare! Hele bedet rystede sig og faldt derefter hen i egne tanker.

Hen imod aften kom gartneren gående hen ad stien med en kurv over armen. Han bøjede sig og aede katten, som nu strøg sig kælent omkring hans ben. Han kiggede tilfreds rundt på gulerødder, løg og pastinak og vendte derpå sin opmærksomhed mod salaten. Det hele stod så fint, nu det havde regnet – men hvad skulle han vælge til aftensmaden? Han stod og kiggede op og ned af rækkerne mens han bankede let på munden med sin pegefinger. Så bøjede han sig resolut ned og med en lille lommekniv skar han nogle salathoveder af ved roden og lagde dem forsigtigt i kurven. Derpå høstede han, i rækken ved siden af, nogle runde, røde og hvide radiser.
- ”Hui! Mor, se mig!” Råbte en lille radise i det den hastigt fløj ned i kurven.
Men Lollo Rossa og hendes naboer var for en gangs skyld helt stille.

Inde i køkkenet kom salaten og de andre grøntsager i en balje vand og derefter blev de lagt på et blåternet viskestykke for at dryppe af mens gartneren forberedte en dressing bestående af citron, olivenolie og hvidløg.

- ”Vores blade klæder i grunden hinanden godt”, sagde Saladin tankefuldt til Lollo Rossa. -”Jeg er ikke meget for at indrømme det, men dine røde farver får faktisk mine grønne blade til at fremstå endnu mere sprøde og saftige end før.”
- ”Ja”, svarede Lollo Rossa, ”jeg mærker også en sælsom følelse af samhørighed på denne rejse. Det er som om vi var skabt til at klæde hinanden”.
Romainen troede dårligt hvad hun hørte. Var det virkelig hendes evigt klagende og sure naboer? Efter alle disse uger med uvenskab mens de voksede op, roste de nu hinandens udseende og karakter og kæmpede om hvem der kunne udtrykke sig i de smukkeste vendinger. Hvem skulle have troet det?!
- ”Mine damer”, hun rømmede sig. Al denne hengivenhed gjorde hendes stemme ru. - ”Jeg er rørt, ja meget rørt! Og I har ret – alle vores farver og strukturer danner tilsammen et eventyrligt mønster. Sammen er vi mere end hver for sig!”
- ”Ja, sammen er vi mere end hver for sig – vi hører sammen”, sukkede de blidt i kor mens gartneren lagde dem i en glas skål og vendte dem i dressingen. Kun den lille radise, som var skåret i tynde skiver og blev drysset på toppen, var ikke helt tryg ved situationen og kaldte grædende på sin mor.

© 2005
Sannie Terese Burén

Det nye gulv i bryggerset

2010-05-03T17:32:00.004+02:00

Jeg har længe været MEGET træt af at have et hvidt gulv i bryggerset ... Det siger sig selv at spor af kattepoter, museblod og våde gummistøvler ses med det samme på sådan et gulv og der er ligesom ingen undskyldninger. Ikke nok med det - efterhånden havde skidt og møg sat sig i overfladen, nogle steder, hvor betongulvet ikke var helt glat fra starten. Så ikke engang når gulvet var nyvasket, så det pænt ud. Noget måtte gøres!!

Vi overvejede selvfølgelig en belægning af fliser eller linoleum. Men det var lidt for omstændigt. Og for dyrt. Jeg har tidligere imiteret træ og sten og den slags, men var bange for ikke at kunne gøre det ensartet nok på så stor en flade. Ved at kigge lidt i bogen "Indendørs dekoration" (Sloan & Gwynn) fik jeg idéen om, at imitere et flisegulv ved at lave en trykklods. Her kan du se billeder af processen og resultatet:

Først lavede jeg nogle hurtige skitser og kiggede på mulige farver. Valget faldt på RAL 5011, en meget mørk blå, som harmonerer godt med det turkisfarvede loft.

Derefter tegnede jeg min "flise" op i den rigtig størrelse og farvelagde den med en farveblyant. Jeg tog ni farvefotokopier og satte dem sammen med tape på bagsiden, for at få en fornemmelse af, hvordan det ville arte sig når de blev sat sammen.

Jeg lagde prøven på gulvet i bryggerset for at se virkningen i rummet. Kattene syntes vist jeg var meget mærkelig - men godtkendte projektet!

Herefter klippede jeg alle de hvide felter ud af én af fotokopierne og tegnede mønsteret over på en musemåtte, som jeg derefter skar/klippede de hvide felter ud af.

Musemåtten blev herefter limet på et stykke flamengo, som også fik limet en lille klods på bagsiden, til at styre med. Jeg stregede op til hvide kanter (de kunne godt have tålt at være lidt bredere - nu ved jeg det til en anden gang!) og regnede ud, hvor jeg skulle starte for at få det pæneste resultat. Det er svært at få det til at passe 100% med "hele" fliser.

Jeg påførte maling på trykklodsen med en lille malerrulle og gik i gang fra en ende af. Jeg var ikke helt sikker på, om musemåtten ville kunne bruges igen efter en eventuel tørring, så projektet skulle laves i én omgang og det blev ud på de små timer før jeg var færdig ...

Helt færdig! Og meget øm i musklerne af at kravle rundt på gulvet!

I de følgende dage fik gulvet tre lag mat lak. Her kan du se resultatet:

Og misserne, der i flere dage var lukket ude og ikke kunne få lov at sove på deres dejligt varme gulv, ser ud til at have tilgivet mig og accepterer de nye omgivelser - selvom der stadig lugter fælt af maling. Nu kan de bare komme med deres poter og deres mus ka' de!

Kykelikyyy!

2010-05-03T16:00:00.010+02:00

Så fik vi endelig høns på Æblegaarden! I begyndelsen af april hentede vi to Danske Landhøns og en Dansk Landhane hos Leif i Humble - og hans nabo havde fem brune Italienere, som han gerne ville sælge, så dem tog vi med for at komme op på en fornuftig flokstørrelse. Høns bliver let stressede hvis de er for mange - eller for få.

Den vakse blog-læser vil straks genkende høsnsehuset, som sidste års "drivhus".

Vores hane har vi døbt Gordon - og de to Landhøns kalder vi søstrene Grenes. Alle høns skal hedde noget med "G". Men de italienske madammerne har ikke fået navne endnu. Måske er det meget sigende, for vi er absolut mest glade for danskerne, der er meget mere rolige og solide små høns! Dem vil vi gerne have nogle flere af.

Desværre må damerne ind til videre nøjes med en flyttekasse, at putte sig i - men de ser nu ud til at være ganske tilfredse og lægger allerede godt med æg. Vi håber én af dem en dag får lyst til at blive liggende, så vi også kan få et hold kyllinger.

Nu har hønsene så gået inde i hønsehuset i en månedstid, for at vænne sig til stedet og hinanden. Det er lidt længere, end det normalt er nødvendigt - men Landhønsene havde levet ude og sovet i træerne og den skik ville vi helst have at de glemte, inden vi lukkede dem ud. Heldigvis har høns en meget kort hukommelse ... Og lukket ud, blev de så i går, den 2. maj.

Øhjj, hvor blev de glade! Og så var det jeg kom i tanke om, at man kan optage video med mit kamera, så her er endnu en premiere: Velkommen til Æblegaarden TV! Afspil videoen og se glade høns.

http://www.youtube.com/watch?v=oYBt4o7nwGs

Ups! Videoklippet var for stort ... Det må jeg vist lige øve mig på ;-) Klik i stedet på linket og se videoen på youtube.

God påske!

2010-03-30T22:34:00.006+02:00

Klik her for at se, hvad der er inden i påskeæget:
http://www.aeblegaarden.dk/Subsites/DKsubsites/gallery.htm

Kærlig hilsen og god påske
Fra os alle på Æblegaarden

Øjenvidne beretning fra Peru

2010-03-10T23:29:00.005+01:00

Så har vi indsamlet kr. 2.860,- på en uge!
Herunder kan du læse et brev fra Margaret, min Hollandske samarbejdspartner. Puma, som hun nævner i brevet, er vores kontakt i Peru. Det er ham du kan se på billedet her under - den ældre mand, er hans bedstefar, Don Maximo, som døde sidste år.

Dear Sannie
Thank you so much for your efforts. The money is here and already on it's way to Peru, so Carl can retrieve it himself with Puma. With the gift of Denmark we reached 4300 Euro! Almost enough for 3 houses!
Halfway next week I'll send all the rest, if more donations are coming in, as it seems.
Have we done well, or have we done well ;-)
Love,
Margaret

Jeg har også fået en mail fra Carl, som nu er i Peru med en aktuel "øjenvidnebretning". Ingen tvivl om at pengene fra indsamlingen vil falde på et "tørt" sted. De penge Carl refererer til i sit brev, er fra en indsamling i USA. De penge vi har indsamlet her og i Holland vil som nævnt før, gå til genopbygning af huse - lige som dem du ser på det øverste billede.

Billederne i dette blogindslag er taget af Carl, som blandt meget andet også er en anerkendt fotograf.

Dear All
Our first day we drove to Pisaq - along the road there must be 20 places where it was block & cleared- & blocked & cleared- lot´s of heavy earth moving equipment working at various spots. Some places the earth has fallen from above & others the river beside the road has scoured away at the road bed - the direct fall off is from a few feet to 30 feet or more- any more loss of soil in these places & it will mean the road will have to be totally rebuilt...

It rains every night & many afternoons...the first day when we got to Pisaq & it started raining heavily- all roads became blocked- the headlines in the next day paper "PISAQ ISOLATED"...fortunately late that day we were able to get back but saw the rivers raging more than earlier in the day....

Yesterday we loaded 4 cars with 7 huge sacks of potatoes, rice, sugar, pasta, milk, yogurts for the kids. Our first stop TARAY...Maybe 40% of the town washed away & under mud & gravel- half way up the doors on to the street...It used to be a classic lush Sacred Valley town... Devastated now. We left a great deal of food there & gave money to folks in tents. They are one of the more noticeable places so they are on everyone’s radar...

Before heading to find smaller stricken villages we stopped in Pisaq - the place was deserted on market day! We learned that the little stream that you cross as you are coming down from the ruins and just about back in town exploded in the rains the day before sweeping away 8 people - the town, deeply frightened, headed for higher ground that night. We watched as 4 of the coffins were carried in funeral procession across the main bridge - which is only pedestrian useable...Very beautiful and sobering.

On the way back up the main road to Cuzco we stopped by a little village that was right on the river next to the road - they had clearly sustained a lot of damage. As we inquired we learned they had started rebuilding the town directly above their location, up a winding dirt road about a mile. As we pulled into the clearing there were a couple of hundred people - old folks to children - huddled under freshly made eucalyptus lean-toes.
Meanwhile the men were building with sturdier poles areas that could be covered with larger sheets-rolls of plastic...geez, were they glad to see us!

We left the rest of the food and took a couple of men to town giving them several hundreds of dollars for more plastic & nails as that is what they said they most needed- & brought them back. We´re going to sort of adopt this town (Qaqaccollo) & return several times in the future, I´m sure.

Wish you could have shared in the deeply felt gratitude of all we met. You can be sure your donations & prayers are enthusiastically accepted. I´ve never done this type of work before - what an experience - thank you to all who are making all aspects of this trip a reality. So you get a sense, I calculated this day we spent very close to 1,400 $...trust me it went along way! And we still have a lot left to put to use. The rebuilding is only just begun & the destruction continues as you can see if at a reduced rate from the height of things...rained again last night...
Ok! Blessings & love from Cuzco!, Carl

Billeder i dette indlæg: Copyright fotograf, Carl Hyatt.

Den usynlige katastrofe

2010-03-03T22:49:00.007+01:00

Hvor meget har du hørt om oversvømmelserne i højlandet i Peru? Vidste du, at op imod 23.000 mennesker har mistet deres hjem?

Broer og veje er væk – og det samme er naturligvis turisterne, som er områdets væsentligste indtægtskilde. Afgrøderne er ødelagt og vinteren nærmer sig.

Prøv engang at forestille dig vinteren, i 3.500 meters højde, under disse betingelser …

Rent mediemæssigt er katastrofen bogstaveligt talt blevet overskygget af jordskælvet i Haiti – og hvem bryder sig i øvrigt også om nogle få tusind højlandsindianere, der i forvejen lever i fattigdom i en fjern afkrog af verden?

Vel, disse mennesker, som er direkte efterkommere af inkaerne, har én af verdens smukkeste og mest holistiske shamanistiske traditioner, baseret på en enorm respekt for og kærlighed til den planet vi alle deler. De fortjener i den grad at få vores støtte og opmærksomhed og derfor vil jeg, helt ekstraordinært, bede dig om at hjælpe mig med at hjælpe, ved at give et engangsbeløb til hjælp med genopbygning af traditionelle huse i området, så folk kan få tag over hovedet inden den kolde vinter.

I næste uge rejser min gode ven og lærer, Carl Hyatt, på en planlagt rejse til Cusco og han vil personligt overbringe de penge der bliver samlet ind her, til nogle af de familier der har mest behov for hjælp. Carl, som har besøgt, studeret og levet med disse mennesker igennem de sidste ti år, er selv en kraftfuld shaman og jeg kunne ikke forestille mig et mere ærligt og forstående menneske at betro denne opgave.

Donationer kan indbetales til Fionia Bank, konto nr. 0825 0123545729 < – alle beløb er velkomne! Pengene går fuldstændigt ubeskåret til familierne i Peru.

Læs mere om oversvømmelserne i Peru her:

http://jp.dk/udland/article1994704.ece

http://www.livinginperu.com/news/11324

http://enperublog.com/2010/01/26/emergency-declared-in-cusco-heavy-rains-flood-the-region/

Tak til Lotte for brug af billeder fra Peru , Copyright: Fotograf Lotte Bro Barnkob Sakharoff, http://www.lokalportraet.dk/

Tak til Mette for billedet af Carl Hyatt, Copyright: Mette Holm

Rejsebrev fra Boa Vista, Cab Verde

2010-02-01T18:49:00.007+01:00

Hello money – come and see my shop!

Det er den næstsidste dag af vores ferie på Boa Vista og vi er faktisk ude for at købe gaver til dem derhjemme, da souvenir sælgeren råber efter os på gaden. Vi lader først som ingenting og går videre med afvisende ansigter. Men jeg kan nu alligevel ikke lade være med at grine af bemærkningen. Der er noget befriende i dens ærlighed, som man må tage hatten af for.

Bare ærgerligt, at der ikke rigtig er noget i butikken, vi har lyst til at købe – det hele er noget afrikansk kokos-tingel-tangel ovre fra fastlandet. Det samme gælder i øvrigt souvenir sælgerne, der også er fra Senegal og Ghana og har dén dér fuldstændigt overvældende og grænseoverskridende salgstaktik, der kan få de fleste normal-danskere til at gå halvt i koma.

Vi møder det allerede den første dag da vi som vinterblege, nyudklækkede (og temmelig trætte) turister, sidder på torvet og får os en kop kaffe. En ung mand – Justin – kommer hen til os og vil snakke, men starter med at anklage os for ikke at ville hilse på ham. Jeg skynder mig at forsøge at glatte ud – tænk hvis han tror jeg er racist?! Bagefter kan jeg godt se, at jeg røg i med begge ben!

Han fortsætter med en ucharmerende blanding af fornærmelser, flirt og slet skjult manipulation og det lykkes ham at gøre et uudsletteligt indtryk af den slags man bagefter ville ønske man kunne vaske af med vand og sæbe. Til gengæld lykkes det ham også (på trods af sine utallige forsikringer om at ville give os en god pris) fuldstændigt at forfejle sin mission om at sælge os noget!

Men nu er vi advaret. Og resten af ferien løber vi dagligt spidsrod gennem ”Senegal-området”, på vej til og fra stranden, med en skandinavisk kølighed der burde kunne rette op på den globale opvarmning.

Men måske er det uretfærdigt at indlede et rejsebrev fra Boa Vista med en beskrivelse af mødet med dens afrikanske indvandrere, der ikke er repræsentative for øen og som måske snarere er udtryk for en global kulturel og økonomisk udfordring, det tager mere end en eftermiddag at løse. Og som nok ikke løses på Cab Verde, der skønt det ligger midt i Atlanterhavet, milevidt fra kontinentets kyst, regnes som et afrikansk land.

Og som mange andre steder er der også her tale om et yderst fattigt land, hvor (især på Boa Vista) mangelen på vand fortsat giver problemer, selvom levestandarden er øget noget i de senere år. Befolkningen er en helt særegen blanding af portugisere og afrikanere og de er, ud over at være meget smukke, også meget blide og melankolske. Præcis som de Cab Verdianske ”Mornas”, sørgmodige sange, der giver helt nye dybder til begrebet ”længsel” og som strømmer os i møde fra højtalere mange steder på øen. (Eller som min gamle ven Hilde ville have udtrykt det: De forstår virkelig at dyrke deres ”weltschmerz”).

Stemningen, selv ved ankomsten i lufthavnen, er tilbagelænet næsten på grænsen til det apatiske, og vi fornemmer med det samme, at her kan man godt sætte tempoet ned, glide ind i nuet og bare være til. Heldigt, at det også er dét der er formålet med rejsen! J Cirka halvdelen af vores rejsebagage består af bøger og de næste to uger skal vi ikke andet end at dase og læse, ahh …

Vi bor på det lille, italiensk ejede guesthouse, Migrante, som er den direkte årsag til vores besøg: Da jeg for nogle år siden fandt deres hjemmeside, blev jeg helt betaget og har siden haft den på bogmærke. Nu er vi her endelig og heldigvis lever stedet helt op til vores forventninger, måske lige bortset fra caféen, hvor vi nok havde regnet med mere liv. At det var et sted, hvor der var mulighed for at falde i snak med andre rejsende og med lokale, hvilket viser sig ikke helt at holde stik. Migrante har fire værelser og caféen fungerer mest som morgenmads buffet for os der bor der og selvfølgelig udveksler vi høfligheder med vores naboer.

Men at falde i snak med de lokale viser sig, at være svært p.g.a. sproget. Cab Verdianerne taler en form for Cajun (en blanding af europæiske og afrikanske sprog) som i øvrigt er forskelligt fra ø til ø, ja, nogen gange endda fra landsby til landsby. De har portugisisk, som officielt sprog og dét taler de fleste da også. Enkelte taler lidt fransk, italiensk eller spansk, men selv når jeg forsøger mig med mit baby-spanske bliver folk underligt fjerne i blikket og opgiver på forhånd. Og engelsk, som er vores primære middel til kommunikation uden for Danmarks grænser, er der ikke mange der kan. Altså udover vores italienske vært og de føromtalte afrikanske souvenir sælgere.

Vi glider ind i vores helt egen verden bestående af skønlitteratur, solbadning, søvn og mad. Ferie rutiner, som kunne have fundet sted hvor som helst, under forudsætning af at der, som her, er varmt og ingen regn. Men Boa Vistas ørkenlandskab, de fantastiske strande (som er uendeligt smukke men ikke alle steder egner sig til badeferie) kitesurferne og den gamle, nedslidte men maleriske by Sal Rei danner tilsammen en eftertænksom kulisse, som passer perfekt til netop denne ferie.

Dagens højdepunkt bliver, hvor vi skal spise og om vi skal have tun eller sværdfisk, ged, gris eller hummer. Tilbehøret er stort set det samme alle steder og til alle retter: Ris og pommes frittes, med mikroskopiske mængder grøntsager, som oftest i form af lidt gulerodsråkost. Vi er på en ørken ø, hvor alt skal importeres. Godt jeg ikke længere er vegetar …

Restauranterne har et sjovt system, hvor man forventes at bestille bord på forhånd. Men de åbner først kl. 20.00 (og lukker igen kl. ca. 21.30) så med mindre man er heldig at fange dem i gadedøren i løbet af dagen, skal man faktisk bestille dagen før. Efterhånden som vi lærer de forskellige restauranter at kende og finder ud af, at der (med få undtagelser) ikke er så stor forskel på standarden, tager vi dog chancen og spiser dér, hvor der er ledigt. Én af vores favoritter bliver Naida på torvet, som er en familiedrevet restaurant med et fantastisk interiør, hvor ikke to stole, duge eller borde er ens, TV’et kører i hjørnet og det hele er oplyst af et neonrør i loftet. Stedet har sin helt egen charme og serverer den bedste grillede ged og sværdfisk. En anden af vores favoritter er en lille bar med fire borde, hvor vi får rigtig god kylling.

I midten af vores anden uge beslutter vi os for at vove os lidt længere ud i virkeligheden og lejer Migrantes ”Quad”, en slags motorcykel med firhjulstræk. Jacob kører og jeg sidder bagpå. Vi ser begge komplet idiotiske ud med vores hvide ”æggeskaller” på hovedet og snart er vi fuldstændigt dækket af fint, rødbrunt støv. Det er herligt!

Vi kører sydpå ad hullede jordveje og kommer gennem et par landsbyer, men det meste af tiden krydser vi ørkensletter med 180 graders himmel. Vi stopper betagede op ved et land-art kunstværk bestående af hundredvis af varder – små og store sten der er stablet oven på hinanden. Det ligner et miniput folk, forstenet i ørkenen. Efter cirka tusind billeder (heldigt vi har digitalt kamera med …) kører vi videre og kommer endelig til Santa Monica stranden, som er et af de mest spektakulære steder jeg har oplevet. Den er hele turen værd! Ikke bare de 2 timers kørsel fra Sal Rei, men HELE turen med bil fra Langeland til Hannover, hvor der er ventetid, og den otte timers flyvetur.

Vi kører til den fjerneste ende af stranden og det føles som verdens ende – på den gode måde. Vi smider alt tøjet og leger med bølgerne i den stærke brænding. Bagefter får vi medbragt vand, frugt og nødder og det lykkes mig at finde lidt skygge bag et gammelt, forladt fiskerskur. Selvom vinden køler lidt, er det hårdt at være i solen hele tiden.

Vores tur nordpå går langs stranden og vi mødes af det ene fantastiske syn efter det andet og det første meget lange stræk ser vi ingen andre mennesker end hinanden. Først da vi er ca. 8-10 km fra Sal Rei begynder vi igen at se tegn på civilisation: Her er bygget en del ressorts langs Chaves stranden, men de ser ud til langt fra at være fyldt op, selvom begyndelsen af januar siges at være én af højsæsonerne.

Lidt længere mod nord kommer vi forbi det helt nye ”fine” ressort, Riu, som på afstand ligner et sandslot og som Jacob kalder ”Disneyland”. Der er tale om et såkaldt ”alt inklusive” tilbud, hvor turisterne ikke behøver at blive konfronteret med den ubehagelige virkelighed udenfor reservatet. Når det er fuldt udbygget vil der være 3.000 sengepladser og det hele virker overdrevet og ude af proportion. Det værste er næsten, at de i den anden ende af øen er i fuld gang med at bygge endnu et ressort magen til. Blot en halv gang større …

Jeg kan ikke lade være med at bekymre mig om, hvad det vil gøre ved øen fremover – hvis det da overhovedet kan lykkes de udenlandske ejere af disse mastodonter, at fylde så mange senge? Under alle omstændigheder kommer disse steder, desværre ikke til at skabe særligt mange lokale arbejdspladser og giver dermed ikke et ellers hårdt tiltrængt økonomisk løft til lokalområdet. Men jeg bliver også bekymret for, hvad denne form for turisme på sigt vil gøre ved de naturmæssige, kulturelle og arkitektoniske værdier, der endnu gør Boa Vista til et sted, det bestemt er værd at besøge.

Vores besøg er ved at være forbi. Vi har besluttet os for at købe CD’er med Cesaria Evora i lufthavnen, men CD butikken er lukket, så jeg må nøjes med nu at lytte til Evora’s ”Sodade” her: http://www.migrante-guesthouse.com/

Imens sender jeg en kærlig tanke tilbage til souvenir sælgeren, den brændende sol, de smukke kvinder, der med ranke rygge bærer store baljer på hovedet, bølgernes evige dans frem og tilbage på de øde sandstrande, de gøende hunde i aftenskumringen, lugten af støv og grillkul og smagen af den lokale rom. Salute!

Photos:Helmut Kuhr (1+3) Jacob Burén og Sannie Terese Burén

Daddelkage med appelsin

2010-01-24T15:35:00.008+01:00

For ca. et år siden stoppede jeg med at spise sukker og hvede. Lige siden har jeg ledt med lys og lygte efter gode opskrifter på kager uden disse ting. Nu har jeg endelig fundet én der er værd at dele!

Kør 400 gr. dadler, 200 gr. mandler, 5-6 spsk. rapsolie, saft og skal af en økologisk appelsin, 1 tsk. vaniljepulver, 2 tsk. kanel, en knivspids fint havsalt og et lille drys peber på en foodprocessor til det har konsistens som marcipan. Tilsæt 6 æg, et ad gangen. Kom det i et smurt fad og bag i 40-45 min. ved 160 grader. Dette er ikke bare en fantastisk kage uden mel og sukker. DET ER EN FANTASTISK KAGE, PUNKTUM. :-D

Danmarksindsamlingen

2010-01-24T15:27:00.004+01:00

Så er der seks dage, fire timer og syvogtredive minutter til hammerslag på Æblegaardens donation til Danmarksindsamlingen! Håber den går HØJT! Følg med og byd her på www.lauritz.com

Glædelig jul 2009

2009-12-17T16:06:00.002+01:00

En af mine venner spurgte på Facebook ”Hvad er det bedste du har oplevet i 2009?”

Da jeg tænkte over det, stod svaret ret klart: Det bedste har været alle de mange, dejlige mennesker jeg har mødt i år! Søde B&B gæster, skønne klienter, nye venner og bekendte (både ude i ”virkeligheden” og i cyberspace)og ikke mindst gensyn med gamle klassekammerater, venner og familie … Hvad enten der var tale om lange dybe samtaler omkring et veldækket bord eller hurtige kommentarer på chatten, har det givet stof til eftertanke og en følelse af dyb taknemmelighed og samhørighed.

Så TAK! For året der gik! Tak, fordi du krydsede min vej og berigede mit liv.
Med de bedste ønsker om en rigtig glædelig jul og alt godt i 2010!

Kærlig hilsen
Sannie

PS Billedet af rådyret er fra haven her i december og bearbejdet i programmet ”paint”.

Tre gode salater til julefrokosten

2009-12-09T18:33:00.003+01:00

Julefrokost er ofte noget med sild og snaps og en masse kød. Men det kan sagtens suppleres med nogle gode salater, som er godt både for helbredet og miljøet. Jeg har udvalgt tre lækre salater, som passer godt til det traditionelle julekøkken. De kan alle tre laves i god tid, f.eks. dagen før og bliver faktisk bare bedre af at stå og trække lidt.

Salat med æbler, jordskokker og rug i sennepsdressing

300 gr. Æbler – gerne Ingrid Marie eller andre røde æbler
300 gr. Jordskokker
300 gr. Perlerug
1 bdt. persille
1 citron
1 spsk. Dijon sennep
1 spsk. ”Smagen af Læsø” sennep eller sennep med hele sennepskorn
Eventuelt lidt æbleeddike
God oliven olie, salt og peber

Kog Perlerugen i rigeligt vand og lidt salt. Lad den afkøle. Skyl æblerne, skær kernehuset fra og skær dem i tynde skiver. Dryp æblerne med saften af ½ citron, så de ikke bliver brune. Rens jordskokkerne i koldt vand og skær dem i tynde skiver. Rens og hak persillen groft. Kom en spsk. Dijonsennep i en lille skål og rør olivenolie i lidt efter lidt til det får samme konsistens som en god mayonnaise. Rør den anden sennep i og smag til med resten af citronen, eventuelt lidt æbleeddike, salt og peber. Bland alle ingredienserne i en skål og lad det stå og trække på køl.

Sellerisalat med karrydressing

1 stk. knoldselleri
Saft af en citron
2-3 fed hvidløg
2 spsk. God mayonnaise
1. dl. yoghurt naturel
1 lille spsk. Mild karry
Salt og peber

Tag skrællen af sellerien og del den i fire stykker. Rives på den grove side af et almindeligt rivejern. Kom citronsaft i og pres hvidløgene i. Kom de øvrige ingredienser i og bland det hele grundigt med en gaffel. Smag til med salt og peber. Stilles køligt mindst en time – gerne længere.

Julesalat med grapefrugt

2 stk. julesalat
1 rød grape
1 lille bdt. Dild
Estragon- eller hvidvinseddike
Olivenolie
2 fed hvidløg
Salt og peber

Skær Julesalaterne i strimler på tværs. Skræl grapefrugten og tag så vidt muligt de hvide hinder af, skær eller pil den i mindre stykker. Skyl og hak dilden groft. Bland lige dele eddike og olie, pres hvidløget i og smag til med salt og peber. Bland det hele i en skål og lad den trække. Salaten egner sig både til de fede stege, hvor dens syrlighed og bitterhed lige giver et pift – eller til en forrets anretning med avocado og rejer.

VELBEKOMME og GOD JUL!

Tante Guldborgs Æblechutney

2009-11-01T12:53:00.004+01:00

1,5 kg æbler - gerne blanding af madæbler og røde spiseæbler f.eks. Ingrid Marie
½ kg løg
200 g rosiner
1 stang vanilje, flækket på langs og på tværs
1 hel (frisk) chili
2 stænger hel kanel
8 hele nelliker
50 g friskrevet ingefær
200 g rørsukker
3,5 dl æbleeddike
Lidt rom eller cognac

Æblerne skrælles, udkernes og skæres i tern. Løgene skrælles og skæres i skiver på langs. Kom alle ingredienser i en gryde og varm langsom op til kogepunktet. Lad det koge en times tid under låg, men med hyppige omrøringer, så det ikke brænder på. Kog eventuelt chutneyen 10 minutter uden låg til sidst, hvis den er lidt for våd i det. Fisk den hele chili op inden chutneyen hældes på hysterisk rene glas, skyllet i rom eller cognac. Kan spises med det samme men bliver kun bedre af at stå og modne på glasset. Opbevares mørkt og koldt.

Den nye forhave 5

2009-10-21T15:25:00.003+02:00

Den nye vej bag om kostalden er ved at være godt kørt til nu og græsset har næsten overtaget i det nedlagte hjulspor. Men gavlen ser stadig lidt trist ud ... Det viste sig, at den nærmst skulle fuges helt om inden vi kan male den, så dét har Jacob brugt en del tid på. Tid der er gået fra andre (og måske sjovere?!) projekter.

Men det begynder da at ligne en hyggelig Æblegaard! :-)
Og selv om vi ikke er nået så langt som beregnet denne sommer, er den nye forhave for alvor ved at tage form.

I den nyanlagte græsplæne har vi plantet to nye æbletræer - et stort "Aroma", som ses her og et lille "Pigeon". I bedet rundt om "terrassen" er der sommerfuglebuske, blå tidselkugler, echinecea, artiskokker, høstanemoner og stjerneskærm, som alt sammen bliver højt til næste år, og storkenæb som bunddække.

Det kan være farligt - eller ihvertfald dyrt - at gå på planteskole ... Denne smukke kombination af blåskæg, mørke høstanemoner, duehoved, hvid scabiose og lyng sneg sig med hjem, da jeg gik forgæves efter en lilla syren. Langs huset og på pladsen foran er der lagt perlesten.

Under køkkenvinduerne er der sat udelukkende spiselige urter; stevia, citron verbena, timian, isop og anisisop, hjulkrone, kvan, løvstikke, oregano, lavendel og salvie
.

Undervejs i processen er vi stødt på flere "ups-ere". Bl.a. gik det pludselig op for os, at der ikke var tagrende på kostalden ... Ikke så smart, når den er nymalet og man lige har anlagt et bed langs væggen! Skulderklap til Jacob, som klarede det på et par weekender :-)

I bedet langs den gamle kostald er der sat vin, solbær, abrikos, figen - og et dejligt ferskentræ, som vi fik af vores søde venner Anne-Mette & Peter, Victor og Augusta. Der er sat jordbær som bunddække. Desværre fik vi købt for lidt perlegrus, så stien ser stadig lidt vild ud ...

Her er rosenbedet gjort klar til roser, som plantes her i efteråret. Langs den blå snor kommer der engang med tiden et fint, hvidt stakit, som roserne kan vokse hen ad.

- Og så frodigt og farverigt bliver det hele forhåbenligt engang!

På besøg i Flemmings have

2009-09-01T16:35:00.006+02:00

Ja, ja, ja - jeg ved godt det er hundre år og en madpakke siden jeg har skrevet her på bloggen sidst! Og jeg ved godt, at nogen af jer går og venter på aktuelle billeder fra den nye forhave, men I må vente lidt endnu ... Jeg skal lige have kigget billederne igennem. Men billederne fra mit besøg i Flemmings have var overskuelige, så de kommer her:

Skøn indgangsportal med rosen "Symphonie" og pralebønner. Her voksede jeg op i mine teenageår, da Flemming var kæreste med min mor. Men dengang i 80'erne var haven "yngre" og ikke nær så fin! Selvom Flemming allerede dengang var en flittig haveentusiast og dyrkede det meste af familiens grøntsager selv.

Søde dværg Wyandotter og en flettet bænk omkring valnøddetræet. Slet ikke til at stå for.

Og endelig den fantastiske kugle i æbletræet. Sådan én må jeg bare eje!

Du kan se flere billeder fra haven her: http://fp.peww.dk/
Og skulle du komme forbi haven i Humlebæk, kan du kigge indenfor og købe et glas honning eller en flettet kurv. Eller stol. Se bare her:

Den nye forhave - 4

2009-06-24T10:40:00.004+02:00

Det ligner næsten sig selv - men kun næsten! Ude til højre i billedet ser du de første spadestik til den nye vej, som skal føre bag om kostalden, hvor der fremover skal være parkering.

To gæve Langelændere brugte en dag på at grave det meste af gårdspladsen op - dybt hvor der skal være bede og lidt mindre dér, hvor der skal være græs.

Så fik vi leveret nogle vognlæs jord og grus. Og nu ser her sådan ud:

Og prøv lige at lægge mærke til bygningerne, som både er blevet malet og har fået tjæret sokkel ;-)

I drivhuset står alle de små nysselige planter og er ved at vokse ud af potterne, så det er godt vi snart får nogle bede, at putte dem i. Og godt det snart er weekend, så vi kan få fordelt alt det jord og grus ud, inden højsæsonen for alvor går i gang!

Den nye forhave - 3

2009-05-18T11:14:00.004+02:00

Det går fremad! Der er bare ikke så meget at se endnu ...

Og hånden på hjertet, så er der altså også sket mindre end jeg havde regnet med. Men sådan går det nogen gange, når livets små og store hændelser kræver vores opmærksomhed.

Det sidste halve år har vi været plaget af bl.a. vand i kælderen, uforudsete udgifter, biltyveri (den blev heldigvis fundet igen) konflikter og influenza'er og så lige et par andre småting. Min astrologi-veninde siger det er noget med Uranus og Pluto (fyy! slem hund!) så det ændrer sig nok igen.

I mellemtiden øver vi os i at bære over med os selv og hinanden og huske de små gratis glæder. Her er f.eks. et dejligt forårsbillede fra haven, som jeg ikke syntes I skulle snydes for.

10 gode havebøger

2009-04-16T14:52:00.008+02:00

Når jeg læser havebøger ser jeg først og fremmest på æstetikken. Faktisk har jeg (i det hele taget) et umætteligt behov for lækre billeder, godt design, stemning og inspiration. En god havebog skal sætte gang i mine følelser, min fantasi og min begejstring, så jeg får lyst til at løbe ud i haven og gå i gang med det samme – eller blive siddende i sofaen og drømme videre om, hvor skønt det skal blive.

I forbindelse med planlægningen af den nye forhave, har jeg trawlet indtil flere bibliotekers havesektioner igennem, for at finde inspiration og jeg må indrømme, at jeg synes der er langt mellem ”snapsene” … Langt de fleste havebøger har fokus på tekniske anvisninger, som så alligevel ikke er informative nok. Fem minutter efter, at jeg har lukket bogen, kan jeg alligevel ikke huske, hvordan det nu var jeg skulle beskære dén solbærbusk?
Det kan være udmærket med opslagsbøger (og dem bruger jeg da også) men de skal stadig være brugervenlige og æstetiske!

Det bedste eksempel jeg har fundet på dét er ”Politikens Store Havebog” skrevet af Jane Schul og Laila Sølager og udgivet i samarbejde med Det Danske Haveselskab, som både er meget praktisk, indbydende og anvendelig. Den kommer godt rundt om det hele både hvad angår anlæggelse og vedligeholdelse af forskellige typer af have. Og selvom den ikke decideret er økologisk har den mange gode anvisninger på jordforbedring, grøngødning m.v. Hvis jeg kun måtte have én havebog, skulle det nok være den …

Når det er sagt, må jeg straks (for en god ordens skyld) nævne min gode gamle bibel: ”Den selvforsynende have” af John Seymour, der som titlen antyder, primært handler om selvforsyning af frugt og grøntsager. Der er noget fundamentalt optimistisk ved tanken om, at kunne brødføde sig selv og sin familie ved hjælp af et lille stykke veldrevet have. Og selv om vores nuværende have (og også den nye forhave) primært er anlagt som ”rekreativt område” er bogen stadig en inspiration med sine nostalgiske tegninger og good-old-days anvisninger på alt fra podning af æbletræer til anvisninger på mindre husdyrhold. Og så elsker jeg de fine farveplancher med alverdens frugt og grønt, i begyndelsen af bogen!

En lidt mere moderne variant i samme genre, er Camilla Plum’s digre værk ”Grønt”, i to bind. Fordelen her er, at Camilla får alle afgrøderne med ind i køkkenet og giver anvisninger både på dyrkning og tilberedning. Bøgerne er grundlæggende lækre, humoristiske og sobre. Og så er de fyldt med masser af økologiske fra-jord-til-bord anvisninger, idéer og tips.

Bob Flowerdew (læg lige mærke til navnet!) som i øvrigt har skrevet flere bøger om økologisk havebrug, må helt sikkert også være inspireret af ”Den selvforsynende have”, som er en international klassiker. Med bogen ”Havetid – få mest ud af haven med mindst muligt arbejde” læner han sig stilmæssigt op ad den og giver masser af bud på, hvordan man kan få mere ud af sin have ved færre men velvalgte anstrengelser. Absolut et tema, der tiltaler mig. Men det kræver selvfølgelig, at man sætter sig ordentligt ind i hans metoder og gør man det, hvis man er af den dovne gartner type? Hmm … Æstetikken i bogen er af svingende kvalitet, men nogle af billederne er helt i top. Læg f.eks. mærke til billedet af orangeriet på side 68 – dér kunne jeg godt bo!

Det kunne jeg også i det fine drivhus bygget af gamle småsprossede vinduer, der er anvisning på i ”Gør det selv i haven”, udgivet af Politikens forlag i samarbejde med Det Danske Haveselskab og skrevet af Karina Demuth. Dette er en bog helt efter mit hjerte! Super indbydende, romantisk og lækker. Jeg får simpelthen lyst til at kravle ind i billederne og leve resten af mit liv dér. Samtidigt er anvisningerne virkeligt praktiske og til at gå til. Jeg får (i modsætning til mange andre bøger af samme type) fornemmelsen af at jeg godt kunne udføre projekterne i praksis og der er idéer der hverken koster mange penge eller meget tid, idéer der godt kunne udføres en lørdag eftermiddag, hvor vejret var fint og man lige fik lyst … Men drivhuset, jo det tager nok lidt længere!

Og apropos drivhus, så kommer jeg ikke uden om Claus Dalby, der er kendt for sit. Som en af landets ”for tiden haveguruer” har han skrevet en del forskellige have bøger og i øvrigt optræder flittigt i andre medier. Måske til en grad, hvor han er blevet en anelse overeksponeret?
Her kan man i hvert fald ikke klage over æstetikken – tværtimod, det bliver næsten for meget pynt og for lidt vildskab. Alligevel har jeg valgt at medtage ”Den levende have” her på listen, da jeg synes den giver et godt indtryk af den engelske cottage stil, som det ellers har været svært at finde bøger om. Og bogen har mange gode og anvendelige bud på hvad der skal til for at skabe en blomstrende frodighed.

Blomstrende frodighed er der også i Anne Just’s fine og poetiske lille bog ”Havens blå bog”, hvor hun præsenter en lang række blå blomster i ord, fotos og maleri. Hvis man som jeg kan lide blå blomster er den skøn som inspiration og den giver mange gode forslag til særligt smukke sorter og idéer til, hvordan man kan fremhæve det blå i haven året rundt.

Blomster er til gengæld ikke dét der er mest af i Stafford Cliff’s ”1000 idéer til haven”. Men hvis du søger inspiration til indgangspartier, hegn, buske, fliser, springvand, bænke og andre havemøbler, lysthuse, krukker, stensætninger og skulpturer i haven, er du kommet til det rette sted! Bogen er simpelthen spækket med tusindvis af billeder fra hele verden og er supervelegnet til at få sin tankegang på mere vidtløftige stier end seneste tilbud fra Silvan. I sidste ende er bogen dog mest brugbar til drømmerier.

Så går ”Design din have” af Birgitte Busch og Nina Ewald meget mere systematisk til værks. Måske endda lidt for systematisk. Bogen er pæn og ordentlig, velskrevet med brugbare anvisninger og nydelige fotos. Men jeg savner nogle skæve vinkler, noget mere vildskab og frodighed. Når jeg alligevel har valgt at tage bogen med her, er det fordi det simpelthen er den eneste bog jeg har kunnet finde, som ikke bare nogenlunde pædagogisk forklarer, men i det hele taget handler om, hvordan man anlægger en have fra bunden. Jeg ved ikke om jeg direkte blev klogere af den. Men den bekræftede i hvert fald, at jeg var på rette spor.

Der er straks meget mere vildskab og mærkelige krøllede idéer i Nina Ewald’s egen ”Haveglæder – indret haven med idéer og fantasi”. Alene billedet af bedet med havenisser på side 13 er hele bogen værd! Det er absolut både en bog til en stille stund i sofaen med en god kop kaffe – og til måske til at kaste sig ud i noget tosset, vildt og anderledes, næste gang man går en tur i haven. Den indbyder simpelthen til, at skabe stemningsfulde og personlige tableauer, små hyggelige hjørner og rare opholdsrum der giver os lyst til at tilbringe tid i haven. Og er det i sidste ende ikke det en god havebog skal kunne?

Dette er blot et lille udpluk af mange, mange, meget forskellige havebøger. Giv mig gerne et praj, hvis du ud fra listen har forslag til bøger, du tror jeg vil kunne lide.

Ting og sager sælges

2009-04-10T00:27:00.019+02:00

Vores byggeri er færdigt og huset indrettet. En del møbler m.m. fandt ikke en plads hos os, men fortjener påskønnelse, - måske hjemme hos dig?

Turkis skænk / tallerkenrække
Fra gårdens gamle spisekammer, med fire rummelige skuffer.Et skønt og unikt møbel, velegnet til butik eller et stort køkken/alrum.God stand, men buer lidt på midten af bordpladen.

Længde: 245 cm
Dybde: 33,5 cm
Højde 139 cm
Pris kr 4.800,-

Solgt

Gammel kobber gruekeddel

Skal blot renses og pudses, låget følger med.

Højde: 49 cm
Diameter 67 cm
Pris kr. 950,-

Fint gammelt køkkenskab

Tre låger, ubehandlet bordplade.
Ligeledes fra husets oprindelige indretning. God stand.
Længde: 181 cm
Dybde: 54,5 cm
Højde: 92 cm
Bredde på døre: 47 cm
Pris kr. 5.600,-
Solgt

Et fint gammelt voksbehandlet skab

Er generelt i god stand, dog er den ene liste til hylde nr. 2 faldet af og skal lige sættes på, hvis man ønsker to hylder i skabet. Liste og hylder medfølger.

Bredde: 123 cm
Dybde: 45 cm
Højde: 95 cm
Pris kr. 2.100,-

Lille blåt vitrineskab

Jeg synes personligt det er et meget fint lille skab.

Sammen med underskabet er det lidt corny og skaber en skøn sommerhus- eller kolonihavestil. Desværre er gemalen ikke helt enig ...

Bredde 100 cm
Dybde 33 cm
Højde 73 cm
Pris kr. 1.200,-

Lille blåt skab
Med to låger og to skuffer, sjove uens beslag og hakker i malingen.

Bredde 98 cm
Dybde 44 cm
Højde 75 cm
Pris kr. 900,-

Samlet pris for underskab og vitrine kr. 1.800,-

Biografstole

Sæt med to stole, betræk i plyds og nappa, skøn vinrød farve.

Har haft dem i mere end 20 år - nu er det tid til forandring. Fungerer godt et sted hvor der ikke er så meget plads og har gjort gavn i adskillige af mine entré'er. God stand, alderen taget i betragtning, dog revne i nappaen hjørnet af det ene sæde.

Bredde: 110 cm
Dybde sammenklappet: 45 cm
Dybde udslået: 76 cm
Højde sæde: 40 cm
Højde ryg: 74 cm
Pris kr. 1.200,-

Solgt

Emhætte

Fejlkøb ... Har været sat op og i brug i tre dage. Blev så taget ned igen. Selve emhætten fejler dog intet, det var æstetikken der var i udu! :-)

Brandt, model AD209 XN1, vægemfang med motor.
Bredde: 90 cm (!)
Vejledende udsalgspris kr. 3.495,-
Sælges for kr. 1.600,-http://www.blomberg.dk/default.aspxID=241&ShopgroupID=145&ShopProductID=823&StyleID=647

Crumpler Computertaske

Fejlkøb - spritny i original indpakning!

"Sticky Date", farve Espresso/Warm Grey
Vejledende udslagspris kr. 1.195,-
Sælges for kr. 1.000,-

Solgt

http://www.crumpler.dk/?product=Sticky_Date_&page=details&product_line=644

Sundolitt gulvisolering

S80 50x600x1200, 25 plader (2 hele pakker á 10 stk. og 5 løse)
S60 220x600x1200) 10 plader (5 pakker á 2 stk.)
Vejledende udsalgspris svarer til kr. 1.900,-
Sælges for kr. 1.200,-
Solgt

Randolph Olsen - en engel kommer til byen

Orv! Jeg fandt lige en stak bøger her :-)
Køb én hvis du ikke allerede har!
Pris kr. 137,-

Hvis der er noget du kunne tænke dig, er du naturligvis velkommen til at hente det selv - men vi sender også gerne med fragt eller post. Priserne er dog ekskl. levering. Skriv til sannie@buren.dk eller ring 59 64 02 44, hvis vi skal handle!

Forårsfrø

2009-04-05T10:49:00.009+02:00

Så er der sået oregano, rosmarin, matrem, timian, salvie, isop og anisisop, kinesisk purløg, hornviol, artiskok, voksurt, tyrkisk dragehoved, stjerneskærm, løvemund, purpursolhat, frøkenhat, katteurt, tomater og masser af hjulkrone og lavendel.

Alene navnene synes jeg dufter og smager krydret og eventyrligt!

Det fine gamle Hønsehus må dubblere, som drivhus i mangel af bedre - men vi har alligevel endnu igen høns, så det går an.

Nu er det bare, at væbne sig med tålmodighed. Og huske at vande!

Den nye forhave

2009-03-25T15:27:00.001+01:00

Vores gårdsplads kunne dårligt være mere kedelig.
Faktisk er den så kedelig, at vi indtil nu har undgået at vise billeder af den og af huset set fra vejen, af frygt for at skræmme nogen væk ...

Dét skal der gøres noget ved!

Så i disse dage er jeg travlt optaget af at tegne skitser, lave plantelister, kigge i havebøger og prøve at gennemskue, hvordan man omdanner en grus plads til en frodig have.

Helst overlod jeg ”alt det grove” til fagfolk og kom glad valsende ind fra højre når bedene var klar til at blive tilplantet med roser, lavendel og storkenæb.

Men da bankerne som bekendt ikke har det så godt for tiden, slipper jeg desværre ikke for at forholde mig til spørgsmål som, om al gruset skal graves af eller om vi kan lade det blive visse steder? Og hvor dybt et lag muld der er påkrævet til en græsplæne?

Og jeg slipper heller ikke for mange dages hårdt arbejde med at grave, slæbe sten og køre med trillebør …

Men fra den store ombygning vi har været i gang med inden døre ved jeg, at det også er sjovt – og at jeg lærer en masse undervejs.

Så følg med her på bloggen – jeg lægger billeder og tekst ind efterhånden, som det går fremad. Og har du spørgsmål eller kommentarer er du selvfølgelig velkommen!

Morgenbrød fra Æblegaarden

2009-03-25T15:25:00.001+01:00

På utallige opfordringer – her er den:

5 dl. Håndvarmt vand
1 spsk. Honning
1 tsk. Havsalt
25 gram gær
Grahamsmel
Kerner, - f.eks. boghvede, knækket hvede, hel spelt eller solsikkekerner
Hvedemel eller speltmel
Lidt plante olie

I et dejfad opløses honning og salt i 5 dl. Håndvarmt vand.
(Kog vandet og lad det afkøle, eller bland halvt kogende og halvt koldt vand – brug ikke lunkent vand fra kedel eller vandhane).

Gæren smuldres og røres i.

Grahamsmel tilsættes lidt efter lidt og rørers med en dejkrog eller en stor grydeske til massen har konsistens som en tynd grød og kernerne tilsættes. Kom herefter hvedemel i, lidt ad gangen, til dejen bliver svær at røre rundt. Herefter dækkes skålen med et fugtigt viskestykke og stilles til hævning 1-12 timer. Jo længere jo bedre!

Strø godt med hvedemel på en ren bordplade og ælt dejen igennem med ekstra mel til den er smidig. Det er vigtigt at tilsætte hvedemelet lidt efter lidt. Form dejen til brød eller boller og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bollerne/brødet pensles med lidt olie (gerne olivenolie) og større brød ridses med en kniv. Stilles til efter hævning ca. 20-30 minutter og bages i ca. 25 minutter i en 200 grader varm ovn.

I stedet for grahamsmel kan man med held bruge emmermel, spelt eller kæmpedurum og i stedet for hvedemelet kan bruges sigtet spelt eller durum. Kernerne kan også varieres.